You Me At Six - Night People (album)

Jeg har glædet mig til det her album så længe og nu er det her endelig! Jeg har siddet oppe, midt om natten (fuldstændig uhørt), for at lytte det igennem og skrive det her, så det er altså news direkte fra pressen og med pressen mener jeg bare mig, som ligger i min seng med min computer og muligvis har pizzasovs i ansigtet... som den rigtige dame, jeg nu engang er. 

You Me at Six har været gode til at tease os med deres nye album, som i, at de allerede havde udgivet 5, ud af de 10 sange der er på albummet, som singler, så jeg var da 50% sikker på, hvad der ville foregå. Præcis ligesom med alt i andet i mit liv. 

Deres sidste album, Cavalier Youth (2014), var en samling af ensartede pop-rock sange, som var gode, bevares og ikke mindst radiovenlige, dog ikke specielt innovative, men med Night People føler jeg, at der er sket en udvikling i deres lyd, til den mere modne del af pop-rock spektret. Nogle af sangene er tættere på rock, end pop og det kan vi godt lide. 

Specielt med singlen Night People, bliver vi præsenteret for en mere heavy og rå lyd, end hvad vi tidligere har hørt fra dem - og håbet blomstrede i mig, for hvem har brug for et album, der lyder præcis som de forrige? Plus One fortsætter da også festen, med endnu mere energi og det er muligvis albummets højdepunkt. 

Men så føler jeg til gengæld også, at det begynder at gå ned af bakke... Der er nogle utroligt sløve og en anelse kedelige sange, hvor specielt sangteksterne svigter, da de både virker en anelse overfladiske og cliché fyldte. 

Heldigvis bliver jeg glad igen, da vi rammer Swear, men det virker bare som om, at et par af sangene egentlig bare er fyld og det er farligt på et album, som kun består af 10 sange.

Spell It Out fremstår ved første lyd, som den langsomste og mest kedelige af alle sangene, indtil man kommer godt ind i den og den forvandler sig til et instrumentalt paradis, der varmer mit rock and roll hjerte. Jeg ville bare ønske, at peaket var kommet lidt tidligere, for min tålmodighed svigter hurtigt. 

Albummet slutter af med Give, som slet ikke har den samme heavy lyd, som Night People eller Plus One, men jeg tror nok dette er mit yndlings nummer alligevel. Til dem der er bløde indeni, eller som mig, udenpå (fordi jeg er tyk), så går den altså direkte i kærlighedsflæsket. Josh’ skrig, ligger så meget kraft og energi i sangen, jeg får lyst til at trykke på repeat for evigt - og jeg er glad for at albummet slutter på toppen.

"I've been wasting all this time, trying to keep you off my mind" 

Jeg glæder mig til deres koncert d. 25. marts i VEGA og jeg er ret spændt på at høre, om de kommer til at spille alle sangene fra det nye album (mit umiddelbare råd ville være at springe et par af dem over og jeg er totalt meget kvalificeret til at give sådanne råd), men mon ikke, at de i hvert fald også smider et par gamle sange ind i mixet? Jeg har i hvert fald ikke planer om at forlade bygningen, før de har spillet Stay With Me.