torsdag den 3. maj 2018

Waterparks - Entertainment (album)

Den dag jeg opdagede Waterparks, var en fucking god dag, for det er altid fedt at falde over noget nyt musik, der lyder som noget man har manglet hele sit liv.

Waterparks er i stand til at kombinere pop-punk med elektropop til et punkt, hvor deres lyd fremstår helt unik, og deres debutalbum, Double Dare (2016), er helt seriøst et imponerende mesterværk af awesome hooks, og så mange forskellige lag, at jeg først havde svært ved at forstå, at så ungt et band stod bag det.

Nu har Waterparks så udgivet det såkaldte svære 2. album, og med et, ifølge mig, fejlfrit debutalbum og en 1. single, som jeg kårende som min ultimative yndlings sang fra 2017, havde de i den grad noget at leve op til.

Entertainment (2018) fortsætter i præcis samme spor som Double Dare (2016). Hvis man kender til Waterparks, så er det utroligt nemt at genkende deres stil og Awsten Knights lyse vokal. Men hvor Double Dare (2016), for mig, var en perfekt fordeling mellem genrene, så føler jeg til tider, at Entertainment (2018) mangler samme power og det farverige univers a la blink-182, hvor det åbenbart er charmerende at være en lille smule dum og fjollet (en livsfilosofi jeg selv dyrker meget. Specielt den del med at være dum). Det er som om, at pop-punk delen er blevet nedjusteret til at være baggrundsstøj i stedet for the main event, og der mangler derfor motivation og drivkraft bag en del af sangene. 

Men hvor jeg lydmæssigt føler, at jeg lige mangler de sidste 10%, så henter Waterparks heldigvis flere point hjem, når vi ser på deres sangtekster.


Jeg følger jo Awsten på Twitter, så jeg ved, at der er absolut intet tilfældigt ved Waterparks' sangtekster. Alt er gennemtænkt, og hvis man er hardcore fan, så kan man finde referencer og hentydninger til andre sange, musikvideoer, film og ekskærester. Men selv hvis man ikke fanger disse easter-eggs, så opdager man hurtigt, at hver eneste sang er en historie, hvor der bl.a. både bliver reflekteret over egen psyke og forliste forhold.

"My hourglass is in your hands
You've got my time, you are my plans
Let's keep each other safe from the world
You've got me writing sappy songs
I used to laugh at on my own
Let's keep each other safe from the world

Because I know it's hard to let yourself be fine
When we carry 'round our worried flurried minds
But I'll let go if you do too"
- Lucky People

Entertainment (2018) har Waterparks valgt at brede sig mere ud på genrene, og hvor sange som Blonde og Not Warriors er hele essensen af det, som jeg elskede ved Double Dare (2016) albummet, så er er der nu også plads til akustiske sange, som fx Lucky People, et rent elektronisk nummer som Crybaby, eller det mere heavy og all over the place nummer TANTRUM.

Men på trods af denne variation, så keder jeg mig til tider gennem de mere rolige sange, og hvor Double Dare (2016) havde en evne til at kombinere flere lag, så der altid var noget nyt at opdage i en sang, så lyder det som om, at Waterparks denne gang har valgt at simplificere det lidt, omend det stadig er et utroligt underholdende album. Jeg havde nok bare forventet lidt mere...


Waterparks kunne nærmest ikke undgå at skuffe mig bare en lille smule, for jeg havde virkelig hypet det her album op på baggrund af, hvor meget jeg elsker deres første album og første single. Entertainment (2018) indeholder stadig Waterparks magien; jeg er bare ikke helt solgt på ideen om, at de bør lave andet end det farverige pop-punk/elektro musik, som vi blev præsenteret for på Double Dare (2016), men det er muligvis bare mig...

Der er en håndfuld guldkorn på dette album, som jeg allerede har plaget mine naboer alt for meget med, men når det kommer til albummet som helhed, er jeg desværre ikke så blown away, som jeg inderligt ønskede at være. 

Toppen af poppen: Blonde - Not Warriors - 11:11 - TANTRUM - Rare
It's a no from me: We Need To Talk - Crybaby - Sleep Alone

Waterparks er til dig, der godt kan lide: ROAM - blink-182 - Neck Deep

Ingen kommentarer:

Send en kommentar