fredag den 30. marts 2018

Single Talk: In Memoirs - This Is The Sound


Da This Is The Sound landede i min indbakke, studsede jeg kort over navnet Morten Fillipsen. 

Morten Fillipsen... Det navn har jeg altså hørt før.  
Er det mon den Morten Fillipsen, der i 2002 deltog i MGP med sangen "Du ikk' som de andre pi'r"?
Den sang, som min generation dansede til på børneværelset, aldrig gad give slip på, og derfor trak med ind på landets diskoteker, da vi endelig blev gamle nok til det? 
Den sang, som jeg første gang hørte, da jeg var 8 år gammel, og nu, i en alder af fucking 24, stadig har teksten smeltet fast til min hjernebark via uendelige mængder Smirnoff Ice og utålelig fællessang?

En hurtig googlesøgning siger: korrekt. 

Samme søgning fortæller mig dog også, at jeg i min evige MGP-rus fuldstændig har overset, at Morten Fillipsen siden 2010, har stået bag soloprojektet In Memoirs, der bl.a. beskrives som melankolsk og drømmende musik. Det er muligvis en meget vag beskrivelse, men den er til gengæld fucking spot on.


I dag udgiver In Memoirs så singlen This Is The Sound, og det første jeg tænkte på, da jeg lyttede til sangen, var "hjemsøgende", og vi snakker altså "er det en engel, eller fucking Morten Fillipsen, der synger"-hjemsøgende.
This Is The Sound er en ældre demo, der skal markere en ny start og en ny lyd for In Memoirs, hvilket så poetisk passer perfekt til teksten 

"This is the sound 
Of a new man 
A new start 
A new life 
Away from you"

Singlen er strippet for synth-poppen, der dominerede In Memoirs' anmelderroste debutalbum Love, Dream & Sunsets (2017), og angriber i stedet lytteren med en akustisk og ekstra sårbar taktik, der ærlig talt efterlader mig med en klump i halsen. På den gode måde.

Jeg ved ikke, hvad der skete med den åh så specielle pige fra 2002, der åbenbart ikke var som os andre, og om hun stadig er drivkraften bag Mortens sange; who the fuck cares. Jeg ved til gengæld, at jeg er fuldstændig fortryllet af den sarte og melankolske lyd på This Is The Sound, der til min store irritation roder med mit følelsesregister til det punkt, hvor jeg altså kan mærke opbygningen af sangen helt indeni, der hvor der ellers kun bør befinde sig spist pizza og spor af knuste drømme.

This Is The Sound efterlader mig med følelsen af håb og sært velbehag, og man simpelthen nødt til at lytte til sangen - altså virkelig lytte til den - for at forstå hvad jeg mener, når jeg siger, at jeg i løbet af de 4 minutter og 50 sekunder sangen varer, føler mig fuldstændig at peace.

Det er en utrolig smuk sang, og jeg er virkelig glad for, at Morten valgte at støve den af og tilføre den så uendeligt meget liv, og jeg glæder mig til at høre meget mere fra In Memoirs i fremtiden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar