fredag den 23. februar 2018

Single Talk: 5 Seconds of Summer - Want You Back

Der er langt om længe landet en ny single fra de australske (tidligere) pop-punk drenge, 5 Seconds of Summer. Singlen er udkommet i dag, og jeg har været ualmindelig fucking hurtig.

Jeg har altid beskrevet 5 Seconds of Summer som en mere edgy version af One Direction, for på trods af guitarene, piercingerne og dramatiske hårfarver, så er det altså mere pop end det er punk, og jeg har altid følt, at deres bad boyband charme har været henvendt til en yngre målgruppe end den, som jeg nok befinder mig i (måske fordi drengene faktisk er yngre end mig *forsøger desperat på ikke at fokusere på, hvor meget mere de har opnået end mig*).
Dette har dog ikke forhindret mig i at nyde deres ungdommelige musik, og jeg har sågar deltaget i en enkelt af deres koncerter (hvor enormt unge piger besvimede på stribe det øjeblik adrenalinen begyndte at kicke in), så da bandet begyndte at tease en ny sang, var jeg faktisk ret spændt på at høre, hvad fuck de havde fundet på efter 2 års stilhed.

Og nu til de gode og dårlige nyheder...


Hvis edgy One Direction er dit fucking jam, og du henter din attitude og teenageoprør fra det som 5 Seconds of Summer tidligere har lavet, så bliver du muligvis meget skuffet.

Hvis du til gengæld, ligesom resten af verden, bliver ældre og en gang imellem har brug for at ryste posen lidt, så tror jeg, at du bliver virkelig for glad denne super catchy og enormt poppede kærlighedssang, der passer så perfekt til lydbilledet i 2018, at den er lige på grænsen til at forsvinde i mængden.

Want You Back bliver båret af klaver sektioner og en enormt sexet bas, mens guitarerne kommer som en dejlig overraskelse i det simple, men ret funkede omkvæd, der minder lidt om The 1975, eller den retning Busted gik med Night Driver. Lukes vokal får (som den eneste...) lov til at stå fuldstændig skarp og perfekt sårbar gennem hele sangen og det elektroniske tager heldigvis aldrig overhånd.

Want You Back er i den grad et skridt mod en mere moden og moderne lyd for 5 Seconds of Summer, og når den bliver spillet i radioen, vil folk helt sikkert antage, at det er en (ny og spændende) solist, og ikke et band, der står bag. Det er ikke den mest mindeværdige sang; der er intet revolutionerende ved endnu en poppet, synth-ish kærlighedssang, men den er til gengæld catchy as fuck og det er nærmest umuligt at sidde stille, når man lytter til den.

Want You Back er en blød overgang til indledningen af en ny æra for 5 Seconds of Summer, og jeg glæder mig til at høre, hvad de ellers har gemt i ærmet, 'cause I ain't mad at this.

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Alene det, at jeg har fået bare en enkelt person til faktisk at lytte til sangen og vurdere om det er lort eller "me likey", er præcis derfor jeg gør det her.

      <3<3<3

      Slet