søndag den 28. januar 2018

Slacker Sunday #2

Oh dear lord, hvor har mit liv været fyldt til randen med spændende begivenheder siden nytår!

For det første skrev jeg mit 2017 wrap-up indlæg, og jeg har faktisk fået et par kommentarer og privatbeskeder efterfølgende... og jeg vil gerne lige hurtigt sige tak. Tak til alle dem, der læste det indlæg og tak til dem, der derefter skrev til mig. Jeg blev meget glad.

Men NU til de ekstremt spændende events!

Let's go to the movies!

Jeg var i biografen med Jeanette, for at se The Greatest Showman. Igen. Som jeg skrev på Twitter, så har filmen faktisk meget lidt indhold og stort set ingen karakteropbygning, men musikken er bare så fandens god, så alt det andet er (for mig) ligemeget. Det er nok første gang jeg har set en film, hvor jeg ved slutningen havde lyst til at rejse mig op og begynde at klappe. Og normalt gider jeg dårligt nok rejse mig, for at forlade salen, så det siger en del.

Hugh Jackmans ansigt i det her klip er literally mit ansigt gennem hele filmen. 

Så var jeg i biografen med Lisa, for at se den nye Star Wars og jeg er umiddelbart ikke nok stjernekrigs-connaisseur til at jeg vil sige noget om dén. Til gengæld vil jeg sige, at jeg vandt en hæsblæsende omgang bio-spil. Det var med sved på panden og krampe i fingrene, at jeg nåede at skrige "SUCK IT, AMANDA!" (ukendt blondine i salen, der var ved at rende med min førsteplads), før jeg så at præmien var fucking 2 måneders adgang til Dansk Filmskat og en fribillet Olsen Banden særudstilling. What. A. Letdown. Det satte en hurtig stopper for min victory dance.

How to Januar

Så gik jeg i 2 sekunder og overvejede at begynde at træne igen, når nu det er januar og alt det her pjat. Det var lige indtil jeg rev dørhåndtaget af min bagdør og indså, at det nok ikke er meningen jeg skal blive stærkere.

I stedet for at træne, besluttede vi derfor, at Lisa skulle lære mig at lave flæskesteg. Jeg kiggede mest bare på og tilbød at hjælpe med de ting, som jeg faktisk kan finde ud af. Hvilket er at skrælle kartofler. Og det gjorde jeg for langsomt, fordi jeg er venstrehåndet og fuldstændig håbløs, så Lisa overtog også den opgave. Det var en meget lærerig dag.


Så 3. hjulede jeg lige Rikkes Rust interview med Arkaden (der var mad, så jeg var on board) og næste dag 3. hjulede jeg Rikke og Mads' håndbold-date også i Arkaden (mere mad, wooo). Vi har prøvet mad fra forskellige steder og gotta say, det er ret awesome.
Det var meget sjovt, da ham den ene prøvede at sælge mig ideen om at Fried chicken smager godt...  LOOK AT ME. I FUCKING KNOW.
Han havde btw ret. Men det er altså også svært at fucke panering og fritture-stegning op. Just saying.

Hvis man gerne vil vide mere om Arkaden og alt det her delicious mad på billedet, så har Rikke skrevet et rigtig fint og informerende indlæg om det lige her.

A series of unfortunate events

Så har jeg fået (rigtig) massage for første gang. Jeg tænkte, at det måske kunne hjælpe på min søvnløshed og uro. Det var da også super afslappende, dog en anelse smertefuldt. Massøren sagde ting som "Ja her kan man godt få ondt, hvis man sidder meget ned", og jeg udbrød helt panisk "MEN JEG SIDDER JO KUN NED?!".
Jeg blev æltet virkelig godt igennem, eller muligvis pisket... Det var svært at høre, hvad der egentlig foregik på grund af alt det skrigeri.

Slutningen på massagen er umiddelbart lidt akavet, når man endelig får rejst sig fra bordet og man står der, helt nøgen, overfor et fremmed menneske, der er fuld påklædt (man kan jo altid grine af hinanden, hvis begge er nøgne), men det blev altså ikke mindre akavet af, at 2 andre fremmede mennesker pludselig væltede ind af døren, som jeg stod der, au naturel.
De blev enormt forskrækkede over at se mit nøgne korpus, hvilket jeg gerne vil indrømme, lige tog toppen af den der selvtillid, som jeg havde fået opbygget ved først at vinde i bio-spil over lorte Amanda og efterfølgende ødelægge min bagdør med min enorme muskelmasse.

Så endte min spionkarriere enormt brat, da jeg en sen aften kunne høre folk, der stod og skreg nede på gaden, så jeg slukkede lyset, for rigtig at kunne følge med i dramaet (men uden at de kunne se mit grimme ansigt presset mod ruden) og fandt, meget chokeret, ud af, at min nye blink t-shirt er fucking selvlysende. Bevares, de kunne ikke se mit ansigt, men jeg var ikke så usynlig, som jeg ellers gerne ville have været.
Hvor tit er det lige, at man uvidende køber selvlysende tøj?!


Kan forresten afsløre, at den der massage slet ikke hjalp på min søvnløshed, og når jeg alligevel sidder oppe hele natten, så er det ofte der jeg vælger at handle, for så slipper jeg for kø og irriterende mennesker. Helt perfekt.
Ja, altså lige indtil at man smækker sig selv ude af sin lejlighed, uden nøgle, halv fucking 3 om natten. Min nettotur blev derfor lige forlænget med 7 km, da jeg skulle en tur forbi Lisa efter min ekstranøgle. 
Skud ud til Lisa, der sagde til hendes kæreste, at han altså ikke skulle åbne døren, da jeg ringede på midt om natten, og dobbelt skud ud til hendes kæreste, der heldigvis ikke lytter til hende og åbenbart har ingen frygt, for mærkelige typer, der ringer på om natten (jeg åbner fandme ikke engang om dagen).

Og det var faktisk min januar indtil videre, og ja, jeg har nok været lidt mere uheldig end normalt, men det er faktisk okay, for jeg har haft det bedre, end jeg har haft længe.

Slacker Satellite anbefaler

Ny sang fra Moose Blood.

Ny sang fra Fuld Effekt, som jeg synes I skal sende til alle jeres kærestekedelige venner.

Jeg har set The End of The Fucking World på Netflix, som jeg stærkt vil anbefale at I ser. 
Det er ikke for sjov, at den har scoret 100% på Rotten Tomatoes.

My Chemical Romance smed lige deres The Black Parade Is Dead koncert film på Youtube.
Have fun being emo.

2 kommentarer: