søndag den 10. september 2017

Slacker Sunday #1

Jeg er tilbage...ish!

Nu har jeg været stille en måneds tid og tænker derfor, at det er fint at starte ud med Slacker Sunday, hvor jeg reflekterer lidt over min uge... Mit liv... Musik jeg har hørt og de ting, som jeg har oplevet.

Flytning og kærlighedserklæring til opvasker

Jeg har været ekstra stille på det sidste, da jeg simpelthen er flyttet AND OH DEAR LORD WHAT A PROJECT. Jeg bor dog stadig i Odense. Jeg er faktisk kun flyttet 1,3 km væk fra mit elskede kollegie, der ligger lige foran Odense Banegård. 

Det har været nogle af de bedste 2 år at bo på kollegiet. Ja, gulvet er pisse grimt, vinduerne utætte og der er altid problemer med afløbet, men ingen brokkede sig, når Rikke og jeg hørte højt musik indtil klokken 6 om morgenen (vi kunne i hvert fald ikke høre dem). Når jeg havde tømmermænd, kunne jeg ramme McD på bare 2 minutter, og Underbo og jeg har brugt uendelige mange timer sammen, hvor vi bare har stenet Friends og spillet Wordfeud.

Men nu er jeg altså flyttet (for tredje gang i løbet af 5 år, wattup nomade) og jeg har aldrig haft så smuk en lejlighed, som den jeg har nu. Jeg tager ofte mig selv i bare at glo på mine ting, i stedet for at tænde fjernsynet. Altså jeg har heller ingen tv-kanaler, så det er delvist også derfor.
Men vigtigst af alt, så er der en fucking opvasker! Jeg har endnu ikke været i stand til at trykke på "start" uden lige at snappe min nye vinder-tilværelse til alle mine venner, der ikke har opvasker. JEG TAGER LIGE EN LUR, MENS I FUCKERS VASKER OP. 
Jeg skal være ærlig og sige, at den generelle status på min opvask præ-opvasker var super klam (som Lisa meget venligt har formuleret det), men nu har min nye bitch, Siemens, overtaget det hårde arbejde og min livskvalitet er derved steget mange procenter.

Flytteprocessen har været hård og jeg ville overhovedet ikke have klaret det uden mine forældre, søskende og venner, der har pakket, slæbt, bragt og samlet, mens jeg stod som en venstrehåndet mongol og erklærede mig selv uegnet til fysisk arbejde. Jeg var særlig imponeret over min lillebror, der farede rundt med flere kasser i favnen SAMTIDIG, mens jeg selv måtte erkende, at min muskelmasse nok er blevet erstattet af smeltet ost og knuste drømme.
Uden min lillebror ville jeg stadig være i gang med at løfte (og svede ud over) millioner af flyttekasser.

Taylor Swift is back in town

Så er Taylor Swift kommet stormende tilbage til musikkens verden, slået alverdens rekorder og derudover også væltet lorte Despacito af pinden. FINALLY. 
Taylor Swift og hendes team er altså fucking geniale. Der har floreret super meget hate, som der jo altid gør, når artister begynder at eksperimentere lidt, for Gud forbyde, at man skulle forsøge sig med noget nyt. 

VIG BORT, KREATIV UDFOLDELSE! 

Men altså haters gonna hate, hate, hate og det har ved Gud kun givet hende mere opmærksomhed. Ikke alene laver Taylor Swift de bedste musikvideoer, men det er nu lykkedes hende at lave en musikvideo, der både har slået rekord for flest visninger inden for 24 timer og derudover også har sørget for, at alle hendes tidligere musikvideoer har fået flere visninger.

Jeg så alle hendes musikvideoer efter LWYMMD videoen og kunne se flere i kommentarfelterne, der var i gang med samme bingewatch. GENIALT. 
Hvis du ikke har set videoen, så se den NU, og når du så har set den, så skal du læse disse artikler - her og her - hvilket gør, at man ikke kan andet end at blive en lille smule imponeret, selv hvis man er en fucking hater.


The dark side of social media; Guldtuben

Så kom jeg til at se det sidste kvarter af Guldtuben lørdag aften og var sikker på at Guds vrede skulle vælte ned over os, når nu Fie Laursen og TopGunn var samlet under samme tag. Men der skete ikke noget. Eller jo, retardo lagkagen blev jo toppet af at Citybois pludselig stod på scenen til sidst og det er vel også straf nok i sig selv. Jeg overvejede i to korte sekunder at se hele freakshowet, for at skrive lidt om det, men jeg har jo allerede fastslået, at jeg fucking hader hele verden, da jeg brokkede mig over Danish Music Awards, Melodi Grand Prix og Eurovision, så jeg valgte at spare jer for dét raserianfald. 

Det var så lidt. 

De andre ting var trods alt også musikrelaterede, hvor jeg altså ikke er sikker på, at jeg ville kunne holde ud at se selfie generationen forsøge at sameksistere i Royal Arena midt i en tsunami af telefoner, selfiestænger og vlogging kameraer. Hold kæft der må have været tryk på internetforbindelsen med alt det, der skulle snappes, instagrammes og livestreames. Derudover var jeg i et kort øjeblik bange for at blod og hjernemasse skulle vælte ud af ørerne på mig, da ham den ene YouTuber, som jeg aldrig har hørt om før, sluttede sin takketale af med at spørge en eller anden tøs om de skulle være kærester. Gider du godt lade være?! Heldigvis sluttede programmet efterfølgende hurtigt og akavet (som sikkert også har været præmissen for resten af showet) og jeg kunne ryste den forfærdelige oplevelse af mig ved at tænde for Friends.


Følg mig på Twitter, for at holde dig opdateret på mit enormt spændende liv.

2 kommentarer: