lørdag den 30. september 2017

Miley Cyrus - Younger Now (album)

Jeg skal da lige love for, at det der med at genopfinde sig selv, er the shit i 2017. Jeg kan næsten ikke følge med mere.

Fra Katy Perry, Kesha, Taylor Swift til Miley Cyrus. Det er som om, at man bliver nødt til at gøre noget nyt - noget anderledes - hvis man vil forblive relevant. Jeg ved ikke om det er den musikalske ækvivalens til at blive single, for derefter at bilde sig selv ind, at man da helt sikkert skal have gjort noget nyt og vildt med sit hår, for ny frisure = nyt liv, ikke?

En gang imellem bliver det nye hår jo også super lækkert. Kesha havde fx en skide god frisør. Men andre gange må man bare håbe på, at det hurtigt gror ud igen. I am looking at you, Katy Perry. Altså, jeg mener metaforisk i forhold til hendes musik, for det korte hår ser fucking godt ud. Hendes nye musik er bare røv.

Så er der Miley Cyrus, der nok løber med titlen som Miss Reinvent - Men er det ikke også hvad man kan forvente af en kvinde, der er vokset op som en skizofren popstjerne? Fra Hannah Montana til en twerkende, strap-on bærende Miley Cyrus, så har hun virkelig været hele paletten igennem - og det har altså ikke været lige kønt alt sammen.


Men hvem er den "rigtige" Miley Cyrus så?
Jeg ønsker inderligt, at Miley Cyrus anno 2017 skal være svaret på dét, for det er klart den mest charmerende udgave hun har præsenteret for os indtil videre - og på Younger Now erklærer hun da også, at this is it. Hun er vågen og til stede; Hun er endelig ædru. Det nye album ændrer ikke på, hvem (eller hvad) hun har været, men det er et skridt mod forandring. 

"Feels like I just woke up
Like all this time I've been asleep
Even though it's not who I am
I'm not afraid of who I used to be"
- Younger Now.

På albummet går Miley Cyrus helt tilbage til rødderne og henter inspiration helt inde fra kernen. Hvis vi blander lyden af Teneesse, Billy Ray Cyrus og Elvis Presley med et moderne popunivers og store kærlighedsballader, så har vi Younger Now (2017) - og det klæder altså Miley fucking godt. Country er i hendes DNA og jeg synes personligt, at det er her hun hører hjemme.

Hendes ru, halvdybe stemme får frit spil i et mere analogt lydbillede, hvor akustiske instrumenter sørger for, at alt opmærksomheden ender på ordene, der kommer ud med så meget følelse og inderlighed, at man kan mærke det helt inde i hjertet. Når Miley Cyrus synger "I would die for you", så fucking tror jeg på hende.


Det her er helt klart det mest sammenhængende album Miley Cyrus nogensinde har lavet og overordnet, så er det måske lidt mere brunt og falmende ved siden af den glitter og kostume beklædte Miley, der væltede kaotisk rundt på Miley Cyrus & Her Dead Petz (2015), men Younger Now (2017) virker til gengæld mere ægte og dén version vil jeg til hver en tid vælge.

Det er ikke alle sangene på albummet, der formår at trænge igennem mine mange lag af pizza og strejfe mit iskolde hjerte, men når der så kommer en sang som She's Not Him, så glemmer jeg ærlig talt de mindre mindeværdige momenter og i et atypisk øjeblik, sænker jeg mine parader.

Miley Cyrus får mit hjerte til at eksplodere og Younger Now (2017) får 4 velfortjente slices for at få mig til at føle noget.

Top 3 bedste: She's Not Him - Malibu - Love Someone
Top 3 værste: Rainbowland - Younger Now - Bad Mood

Miley Cyrus er til dig, der godt kan lide: Kesha - Harry Styles - Lady Gaga

1 kommentar:

  1. Jeg synes virkelig også om hendes *nye* selv.. Eller hvad man nu skal sige.. Jeg har altid hadet den der face hun har forsøgt at sætte op, men nu er hun mere bare en roligere udgave af sig selv og det klær hende, Synes virkelig hun passer meget bedre ind i den her country genre. Hun minder mig lidt om hendes gudmor Dolly Parton..

    Læser normalt ikke anmeldelser, men du fik mig lokket.. :D

    Knus <3

    SvarSlet