torsdag den 10. august 2017

Papa Roach - Crooked Teeth (album)

9. album, Crooked Teeth (2017) af Papa Roach, slog mig lidt ud af min anmelder-kurs, for jeg havde svært ved at sige andet end, at det var sgu meh med meh på. Hvilket jo er super professionelt og helt korrekt anmelder-term for "en skuffende oplevelse".

Lydmæssigt er der ingen tvivl om, at det er Papa Roach. Det skinner igennem fra start til slut og de har holdt sig indenfor deres rap-metal/rock genre, der jo er deres kendetegn.
Det virker som om, at Crooked Teeth (2017) er et forsøg på at køre den old school Papa Roach (bare lyt til My Medication) men samtidig blande det med de mere radiovenlige omkvæd, som vi også blev præsenteret for på F.E.A.R (2015) albummet.

Den første single, Help, udkom på et tidspunkt, hvor alle andre "rock"bands valgte at gå pop og det var helt rart bare at høre en klassisk Papa Roach rocksang midt i alt det andet. Jeg havde forventninger om, at dette album ville være totalt badass og awesome... Altså lige indtil jeg faktisk hørte albummet igennem. 

Hvis man lytter til Crooked Teeth (2017) fra start til slut i en enkelt session, gennemskuer man lynhurtigt den skabelon, som hver eneste fucking sang synes at være bygget op omkring; et rap vers, efterfulgt af et mere poppet omkvæd, som folk kan synge med på, endnu et rap vers, endnu et poppet omkvæd. Rinse and repeat.


Jeg har faktisk ikke noget imod selve lyden. Der er masser af guitarer og tommer, præcis som jeg kan lide det. Der er mange catchy melodier at finde i bunken. American Dreams har nogle ret awesome guitar riffs og der er smidt nogle strygeinstrumenter ind, der sørger for at sangen får noget ekstra dimension. Men forhelvede, hvor er opbygningen ensformet og i forhold til alt andet Papa Roach har lavet, så er der altså ikke noget på dette album, der virkelig skiller sig ud.

Mit største problem med Crooked Teeth (2017), og grunden til den trælse vurdering, er helt klart de intetsigende og upersonlige tekster, som dette album er proppet til randen med. 

Papa Roach forsøger sig med en meget anthem-ish approach til deres sangskrivning, der helst skal få folk til at tænke "HELL YEAH" og "I CAN RELATE" - og jeg synes helt ærlig det virker som om, at de bare har smidt en masse ord ind, der skal trigger denne reaktion hos lytteren, men uden at det egentlig betyder noget. Det er de samme ord, der går igen og igen på samtlige sange og uden nogen som helst form for indlevelse. Det handler bare om, at den størst mulige målgruppe skal kunne identificere sig en smule med emnet.

Det kan selvfølgelig også sagtens være poeten i mig, der slet ikke sofistikeret nok til at forstå Papa Roach. Der er faktisk virkelig stor chance for, at det bare er mig, der ikke fatter en skid. Men sætninger som:

I won't let go, I suffocate
Live to die another day

Giver mig mere lyst til at rulle med øjnene, end at smide en knytnæve i luften og råbe "JA OGSÅ MIG! JEG LEVER OGSÅ FOR AT DØ EN ANDEN DA... wait what"

Cause it’s harder to breathe
When you’re buried alive

Well. Duh. Captain Obvious bliver sgu snart erstattet af Papa Roach.


Som de har gjort gennem hele deres efterhånden lange karriere, henvender Papa Roach sig stadig til angsty teenagers (eller voksne), der føler sig udenfor, utilpas og utilstrækkelig, men det bliver altså gjort super overfladisk på dette album. Jeg føler slet ikke det her kaos og afmagt, som de synger om. Jeg hører til gengæld kun åndssvage punchlines, der kan blive til potentielle tattoo citater for triste mennesker.

Jeg forestiller mig, at de har haft en kæmpe pose med trigger words, såsom "demon", "broken" og "pain" og så har de bare kørt bingo-banko for fuld smadder i studiet - HUSK NU AT RYSTE POSEN, JACOBY! - og sat disse ord ind i deres Papa Roach skabelon. 

Papa Roach har lavet en del sange, der har sat livslangt aftryk i vores (eller i hvert fald i min) hukommelse; Getting Away With Murder, Last Resort og Scars, men ingen af sangene på Crooked Teeth (2017) har samme potentiale eller indlevelse. Det her album har jeg sgu hurtigt glemt igen.

Hvis man er interesseret, så kommer Papa Roach faktisk til Danmark d. 13. september 2017, hvor de spiller i Amager Bio og mon ikke de fyrer op for at par gamle sange også? Billetter kan købes her.

Top 3 bedste: Help - Crooked Teeth - American Dreams
Top 3 værste: Sunrise Trailer Park - None of the Above - Ricochet

Papa Roach er til dig, der godt kan lide: Linkin Park - Skillet - Breaking Benjamin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar