mandag den 17. juli 2017

Mandags Jam #10: Long time no see

Ja, da jeg lavede en fødselsdagsopdatering på Facebook, kom jeg vist nok til at love noget med et sjovt indlæg, der ville lande lørdag, men det der fødselsdagsfejring blev pludselig til et weekend-projekt, hvor jeg drak mange drinks og tævede alle i dart, så jeg blev sgu ikke lige færdig.

Så derfor tager vi lige en Mandags Jam. Det er jo mandag for fanden.

Der udkommer mange nye sange lige for tiden og i dag skal vi kigge lidt på de artister, der endelig er back in the game efter længere tids stilhed. Og nu siger jeg "længere tid", men det er faktisk ikke gældende for dem alle. Jeg vil bare gerne have nyt musik (og pizza) hele fucking tiden, for jeg er grådig på den måde.

Som en lille indskydelse, vil jeg lige nævne, at vi er nået til 10. omgang Mandags Jam (HURRA!) og I har beriget mig med 39 sange. Nogle kendte jeg, andre blev til nye favoritter og enkelte springer jeg konsekvent over. 
Men I sørger for, at jeg får lyttet til noget musik, som jeg måske ellers ville gå glip af - og for det, får I kæmpe tak og highfive herfra!

Som altid råber I højt, hvis der er noget - hvad som helst - som I tror er gået min næse forbi. Medmindre det er Fie Laursens nye single. Det gider jeg simpelthen ikke.

Kesha - Praying
Kesha er tilbage! Efter voldtægtsanklager og en kontrakt hun ikke kunne komme ud af, har Kesha holdt relativ lav profil, men lige nu stormer hun frem. Praying er lead singlen på hendes 3. album, Rainbow, der umiddelbart vil udkomme 11. august. Jeg synes det er en perfekt første single. Det er en følelsesladet ballade, der ikke lyder som en typisk Kesha sang og jeg vil ærlig talt hellere se hende sådan her. Og kan vi lige snakke om øjeblikket omkring 4:20? What the fuck, Kesha.

PVRIS - Half
Jeg har lyttet utroligt meget til White Noise (2014) albummet af Pvris og jeg glæder mig for sygt til deres 2. album, All We Know of Heaven, All We Need of Hell, der udkommer 4. august. Hvis man vil se Pvris live, så kommer de faktisk til Danmark d. 11. november, hvor de spiller i Pumpehuset, København. Jeg overvejer stærkt at tage afsted!

The Struts - One Night Only
The Struts giver mig det vildeste Queen meets the Darkness vibe og jeg er vild med det! På min fødselsdag (14. juli), udkom denne nye single og den er alt det, som man gerne vil have the Struts skal være. Det er rock fra en anden tid, fyldt med awesome guitar riffs. Og så er der forsangerens velkendte rullen på r'erne, der gør, at man bare ved det er en sang fra the Struts, når man hører den.

#ISurvivedMonday

Ingen kommentarer:

Send en kommentar