fredag den 12. maj 2017

Melanie C koncert i ODEON (featuring Lisa Pallisgaard Nielsen)

Lørdag d. 29. april var Lisa, Stinna og jeg inviteret til Melanie C koncert i ODEON. Melanie C er muligvis ikke lige den første kunstner, som jeg ville råbe dibs efter, hvis der var frit valg på koncerthylden... Okay, for at være ærlig, så eksisterer Melanie C slet ikke i mit personlige artist arkiv, men jeg bor 5 minutter fra ODEON og jeg siger sjældent nej til nye oplevelser, så afsted tog vi.


Med 7 udgivne soloalbums er Melanie C klart den ex Spice Girl med mest succes, men Spice Girl identiteten spøger dog stadig så meget, at det endnu kan bruges som et salgsargument. Det siger muligvis mere om solokarrieren, end noget andet. Har sgu da aldrig hørt Justin Timberlake love et NSYNC nummer og et par boyband dansetrin til hans koncerter. Selvom det ville være freaking awesome. 

Melanie C påpegede selv under koncerten, at hendes nye album slet ikke er blevet promoveret i Danmark, så det var en lidt speciel (og modig) booking. Man fristes til at tro, at der sidder en hardcore Spice Girls fan derude med førertrøjen på, der lige fik trumfet denne beslutning igennem. Okay, hvis I absolut skal lave ulogiske bookinger, må jeg så lige foreslå Busted til næste arrangement? Year 3000 i den Store Sal, fuck ja!

Men hvordan gik Melanie C koncerten så? Lisa og jeg kommer med vores fuldstændige nuancerede og professionelle vurderinger af koncerten. Og vi er altså hverken påvirket af, at Lisa er kæmpe Spice Girls fan og jeg havde drukket 3 drinks relativt hurtigt, så aftenens største woohooer kom fra mig. 


Det bedste ved turen, foruden koncerten:
Lisa: Det var at opleve Kristine lave mad. Jeg har kendt Kristine siden 2012 og har først nu spist hjemme ved hende, hvor vi ikke har købt mad. Det var ret vildt. Og godt… Det var nemlig noget med ost… og fløde… og bacon… Jeg er sulten igen!

Kristine: At Lisa og Stinna roste min madlavning. Altså jeg trak 2 hår (forhåbentlig mine egne) ud af min portion og jeg så da også Stinna spytte et eller andet ud i sin serviet på et tidspunkt, så det må næsten være en succes historie, at ingen skreg “FY FOR FANDEN!”.

Koncertoplevelsen:
Lisa: Vi fik lov til at sidde overraskende tæt på scenen, ingen balkoner til os!
Anyways, der var for vildt 90’er musik kørende i salen inden koncerten, så man rigtig kunne komme i god stemning (men hey, der var ingen Spice Girls numre i blandingen, WTF). Melanie C gik på scenen og jeg indrømmer gerne, at det lige gav et sug i maven at se sin yndlings Spice Girl (WOOO) i levende live. Suget varede dog ikke længe, for så blev det lidt akavet. 

Hun sang og sang og jeg sad og tænkte ”okay, men efter den her sang må hun da lige præsentere sig selv”, men nej… Hun var altså for længe om det. MEN da hun så endelig begyndte at snakke, forsvandt akavetheden ret hurtigt, for så snakkede hun meget. Hun dansede og opfordrede os andre til også at rejse os op og danse (og det gjorde vi!) og det hele var fryd og gammen, som de unge siger.

Jeg havde heldigvis hørt hendes nye album, Version of Me (2016), hele ugen igennem, som forberedelse til koncerten, for der var altså meget fra den – det er jo klart, når det er hendes Version of Me tour, d’oh. Men jeg var glad for, at jeg havde forberedt mig så godt, især også fordi det har vist sig, at jeg er virkelig vild med det album! Der var selvfølgelig også nogle af de gamle sange; en enkelt Spice Girls sang, et par stykker fra Northern Star (1999), som jo også er viiiiildt god, og en enkelt fra The Sea (2011).

Kristine: Som noget nyt var vi ikke parkeret på 2. balkon, men på gulvet, så det var fint også at prøve at sidde forholdsvis tæt på scenen. Og ind kom selveste Sporty Spice, med trænede arme og 90’er tatoveringer for alle pengene. Ja ja, sikke en fest.
For at være ærlig, så er en Melanie C koncert ikke nødvendigvis stedet, hvor der virkelig er behov for at sidde tæt på. Hendes sceneshow er røvkedeligt, da det hovedsageligt består af hende (surprise) og nogle meget tvivlsomme dansetrin. I forhold til dansen, havde det måske været bedre for os alle sammen at sidde lidt længere væk. Som hun rigtig nok synger i Anymore "I hear the music but I can't dance". Ja, det lod vi alle sammen godt mærke til, så tag nu en pause fra alt det der vrideri, Sensuella C.


Det bedste ved koncerten:
Lisa: Der var bare virkelig god stemning! Kristine var fuld og det løftede stemningen lidt, men synes også bare Melanie var ret god til at få alle med og få os til at danse selvom det er siddepladser. Selvfølgelig løftede stemningen sig også helt vildt, når hun sang de gamle sange, men generelt var det også bare fedt med de nye sange.
Det er også rart at vide, at selvom hun er kendt, rig og fucking buff, så er hun en ligeså dårlig danser som mig.

Kristine: Hun prøvede sgu virkelig, hende Mel C. Med super posh accent forsøgte hun at få os til at danse ligeså åndssvagt, som hende og vi gjorde det sgu. Men hvis det ikke var for de der drinks, havde jeg sgu nok ikke orket at rejse korpus op fra stolen, for dét. 
Og lyden var virkelig god, med en meget tydelig vokal. Hvilket ofte er problemet til koncerter, hvor man simpelthen ikke kan høre, hvad der bliver sunget - men det var ikke tilfældet her.
Fik da lidt koncert-chills, når hun sang noget man kendte, som fx Northern Star, men hun sang altså ikke lige den der:

"I'll tell you what I want, what I really, really want
So tell me what you want, what you really, really want
I'll tell you what HWGYRHFHGKSMSJFIGTBRSBDHF"

...meget skuffende.

Det værste ved koncerten:
Lisa: De første 5-10 minutter. De var simpelthen så akavede, fordi hun ikke sagde noget!
Jeg blev også en smule nederen over min egen krop, da jeg så de der guns*, holy fuck de er vilde!

Kristine: Sceneshowet var altså kedeligt. Af alle de koncerter jeg har været til i år (og det er et par gode håndfulde), så er det her altså en af de kedeligste. Der var et helt tydeligt peak omkring de sidste 3 sange, hvor det var ret fedt, men en koncert skal altså ikke kun peake til sidst. Så får man følelsen af, at folk glæder sig til det er overstået.
Og hvorfor slæbe et band med, når de skal stå i baggrunden i dunkel belysning? Hvorfor have en awesome guitarsolo, når guitaristen står hengemt i mørket og det eneste man kan se er Melanie C derpe rundt på scenen?

HVOR FANDEN VAR SURPRISE SPICE GIRLS REUNION?! 
Synes godt de kunne have fløjet de andre 4 ind, med ekspres landing på ODEONS tag. Sad længe og skulede til døren, i håb om at de andre ville vælte ind. I ved, den der rødhåret Spice, lyshåret Spice, afro Spice og gift-med-Beckham Spice. Ja, jeg har helt styr på mine Spice Girls.

*Lisa refererer til Melanie C’s stærke arme. Ingen guns var medbragt i ODEON. Af hvad jeg ved af, i hvert fald.

Konklusion på oplevelsen:
Lisa: Min konklusion er bare, at det var så fedt. Jeg er så glad for at have været med til den her koncert, både fordi jeg har elsket Melanie C lige siden jeg hørte om Spice Girls og fordi det også var ret god musik (så god, at jeg har hørt Version of Me albummet flere gange efter koncerten også).

Efter koncerten snakkede vi om, om hun levede lidt for højt på sine Spice Girls dage, men efter at have tænkt over det, så synes jeg faktisk ikke hun gjorde det. Hun spillede én Spice Girls sang, hun sagde ikke en gang ”Spice Girls”. Hun snakkede faktisk om Mø i stedet for, i forbindelse med Say You’ll Be There. Hun levede nok højere på sine egne gamle sange, men altså, hvilken artist spiller ikke sine gamle numre til koncerter?

Kristine: Melanie C kan helt klart synge, ingen tvivl der. Danse, not so much. Og lyden i ODEON er fuldstændig sublim. Men for fanden, det var altså en lidt kedelig udførelse - og ikke mindst mærkelig og ikke på en awesome Kellermensch måde, mere på en måde, hvor jeg hverken er blevet mere eller mindre fan af Melanie C efter denne oplevelse. Hun ryger direkte tilbage i skuffen med artister, som jeg muligvis aldrig nogensinde kommer til tænke på igen. 


2 kommentarer:

  1. Nå nå nå. Rikke var ikke med hva'? *smiley der himler med øjnene* ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, Rikke var herre meget med. Har faktisk en video fra senere på aftenen, der viser helt præcist hvor meget Rikke faktisk var med.

      Slet