onsdag den 24. maj 2017

Linkin Park - One More Light (album)

Okay, for realz, det var hårdt at skrive den her anmeldelse... Eller ikke selve det at skulle skrive teksten, men mere forarbejdet. Det var fandme ikke sjovt og ekstremt hårdt at skulle holde sig vågen gennem alle 35 minutter denne snoozefest varede. Men nu gør vi det her, så vi kan komme videre and never look back.


En anmeldelse kræver jo, at man lytter et album igennem - og helst flere gange, så man er sikker på, at man får det hele med. Jeg tror, at jeg lytter albums igennem omkring 5-10 gange, når jeg anmelder, fordi jeg enten er i tvivl, hvor på min universelle pizza-skala albummet ligger, eller simpelthen bare fordi albummet er godt, so I need more (Ja, dét sker faktisk også).

Med Linkin Parks nye album One More Light (2017) er det en helt anden historie. Jeg er kommet (næsten) levende igennem 4 lytninger og nu kan jeg altså ikke mere. Det var nok for mig.
Siden The Hunting Party (2014), et af Linkin Parks mest heavy albums til dato, er de lige vendt 180 grader og i stedet gået så overdrevet meget pop, at Shawn Mendes virker som en rock and roll gud ved siden af.


Jeg har ærlig talt ikke noget imod det, når bands vælger at gå pop eller whatever. Det er ikke genren, der definerer kvaliteten af et værk og der er mange gode eksempler på bands, der er gået i en blødere retning med masser af succes (Paramore, Busted, Bring Me the Horizon). Hvad der til gengæld irriterer mig er, når man som band faktisk er i stand til at lave noget, der kan differentiere ens materiale fra alle de andres, men man alligevel aktivt vælger at smide sine "evner" ad helvedes til, for at lave PRÆCIS det samme lort, som resten af pøblen. Helt ned til de kedelige beats og intetsigende tekster. 

One More Light (2017) er det mest røvsyge album jeg har lyttet til i år og jeg vil faktisk godt vide, hvad fanden resten af bandet laver, mens Chester leger "the Chainsmokers vol. 2: Nu på sovepiller".
Altså, er der en, der har en guitar og lige gider prøve at fucking spille på den engang?! 

Og hvem fuck står bag de her tekster??????
Her er fx omkvædet til Invisible:

"Invisible
Invisible
Invisible
Invisible"

And I'm not even fucking kidding. Det må have været en svær nød at knække, hvad fanden de dog skulle kalde den sang. Creative masterminds indeed.

Derudover så var jeg lige ved at falde ned af stolen, da jeg hørte teksten:

"We all fall down
We live somehow
We learn what doesn't kill us makes us stronger"

Jeg tror, at der er en i bandet, der har søgt "life quotes" på tumblr og fundet 20 random resultater lavet af 13-årige pubertetskaotiske piger og sat dem sammen til én lorte tekst. Det er fandme ikke særlig kreativt. Hey Linkin Park, Kelly fucking Clarkson har ringet og hun vil gerne have sin tekst tilbage. Eller også vil hun gerne sige tak, for nu er hendes sang pludselig ikke den dårligste. 


One More Light, som måske er en af de bedre sange på albummet, kunne for eksempel starte som den stille ballade den nu engang er - og så bryde ud i guitarer og trommer for alle pengene og give os alle det klimaks, som vi så tålmodigt sidder og venter på de 4 minutter sangen varer. Men det sker bare aldrig. Den sang starter på bunden og somehow bliver den bare mere og mere kedelig. Hvordan er det overhovedet muligt? Wasted fucking potential.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Det hele er super kedeligt; elektroniske beats, der lyder som cirka alt det andet skidt, der florerer rundt lige nu, samt Skrillex-ish elementer, som bare irriterer ens øregang mere, end det er til gavn. Kedelige og intetsigende tekster, der ellers skulle være "åh så personlige" ifølge Linkin Park. I'm not really feeling it. Det er en ekstremt flad fornemmelse at lytte til det her album og sangene ryger ind af det ene øre og direkte ud af det andet. Intet bliver hængende. Men det er måske alligevel også det bedste ved det her album.

Tillykke Linkin Park. I er ikke bare gået pop. I er gået så fucking mainstream og over the top generisk, at jeg virkelig har svært ved at tro, at dette album er skabt med andet i bagtankerne end, at nu skal der tjenes lidt penge. Der er absolut intet power eller inspiration at hente på jeres album. Jeres karriere har været en ren rutchebanetur lige siden I fik identitetskrise over, at I toppede jeres karriere i begyndelsen og intet I efterfølgende har gjort, har kunne få jer derop igen - og nu er I endelig nået fucking bunden.

Linkin Park har været igennem nu metal, rap, elektronisk rock og nu pop og man kan ikke længere bruge udtrykket "det lyder som Linkin Park", for de har ingen lyd. De er nået til det punkt, hvor de har fjernet alle instrumenter og mindeværdige øjeblikke fra deres musik and you know what, in the end it does really matter, for det her album er fucking lort.

Der er ikke så meget at sige - eller jo - vi ved jo alle sammen godt, at jeg kunne brokke mig i timevis og jeg løber aldrig tør for grimme ord. Men jeg vil ærlig talt ikke spilde ét minut mere på det her album.

Jeg tror, at jeg snakker på alles vegne, når jeg siger, at jeg fucking savner Hybrid Theory (2000) og det Linkin Park var i stand til at gøre med dét. Selv hvis det ikke lige var din kop te, så var det i det mindste anderledes, end alt andet. Jeg kommer aldrig nogensinde til at lytte til One More Light (2017) eller en eneste sang derfra igen. Så her! En sang fra Hybrid Theory (2000), ja vi kender den alle og så kan vi sørge lidt over det band, som vi måske engang elskede kunne lide, men som nu er truly gone for good. 

Top 3 bedste: ??? - ??? - ???
Top 3 værste: Nobody Can Save Me, Battle Symphony, Invisible 

Linkin Park er til dig, der godt kan lide: Twenty One Pilots - The Chainsmokers - Halsey


2 kommentarer:

  1. Jeg elsker Shawn Mendes-referencen. Hæhæ.

    Mads og jeg lyttede til halvdelen af albummet idag, og var ikke synderligt imponeret. Jeg syntes, at nogle af sangene var okay - men de er bare ikke, hvad jeg ville forvente af Linkin Park - og det er skuffende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sangene er heller ikke deciderede dårlige, for det lyder da fint nok, men det lyder også bare som alt andet. De er intetsigende og overhovedet ikke mindeværdige og det får man bare ikke rigtig pizza-point for.

      Så ja, super skuffende.

      Slet