søndag den 14. maj 2017

Eurovision Song Contest 2017: Galt eller genialt?

Mit indlæg om Melodi Grand Prix 2017 kan læses lige her.

Så sad jeg der, lørdag aften og stenede Eurovision, mens jeg skrev noter, som en nørd, for derefter at stå tidligt op på en søndag, for lige at blogge om den fantastiske oplevelse (lol) det var. Jeg kan overhovedet ikke kende mig selv. Senere skal jeg også op at træne... Ring 112, det er vist på tide jeg kommer under opsyn for utilregnelig opførsel.


Nå, men udsatte I også jer selv for tortur i form af Eurovision Song Contest denne weekend? Hatten af for dem, der har set alle semi-finalerne. Jeg fatter ikke, hvordan I har kunne klare det. Er I okay?

Danmark kom jo gennem nåleøjet i år og udløste en lille smule håb i os alle sammen. Eller, ikke mig. For jeg er selvudnævnt pessimist og derudover så vidste jeg, at det ville blive en stensikker fiasko, allerede da jeg dækkede det danske Melodi Grand Prix. Ordret skrev jeg, at vi skulle drikke gravøl til Eurovision - og ja, en sørgelig 20. plads siger vist det hele. I freaking told you so. Ingen mængde charmerende mellemrum mellem fortænderne, eller kæmpe bryster kunne redde den søvndyssende og overhovedet ikke mindeværdige sang, som vi havde sendt afsted. 

Altså hvad fanden havde I regnet med? De andre deltagere troppede op med hestemasker, gorilla kostumer og dansende saxofonister - og dér havde vi Anja, helt alene på scenen, i alt for meget tøj, der sang en sang, som ikke engang vi danskere kan huske. GAB!

Forstil jer, hvilket cirkus det er at arbejde i garderoben til Eurovision og man skal sørge for, at alles lort nu også er til stede. Kjole - Kjole - Palliet suit (okay nu begynder det at blive mærkeligt) - Kjole - Hestemaske? - Flere pallietter - Kjole - GORILLA KOSTUME?! 
Tror vist nok, at der er en fortvivlet medarbejder, der har tænkt "Hvad fanden er det for en konkurrence, der skal afholdes?!" og bare rolig, dét tænkte vi andre også.

Eurovision har jo et dejligt budskab om, at diversitet er the shit og jeg skal da lige love for, at de fik trumfet dén igennem! Men i stedet for at tænke "Jaaaa, vi er alle sammen forskellige og det er okay!" *gruppekram*, så følte jeg mere det handlede om at samle så mange originaler under samme tag, som muligt. 
Altså ham den tykke med personlighedsspaltning, der sang en freaking duet med sig selv? Hvad fanden gik det lige ud på? Det var lige til den lukkede. 

Vi vil jo så gerne gøre det til en kæmpe fest, men altså for helvede, det er jo et vanvidsshow. Fra værter indsvøbt i palliet helvede og påklistrede falske smil, mens de forsøger at have en "sjov" og "spontan" ping-pong samtale mellem hinanden, på så dårligt engelsk, at de 30 sekunder underteksterne svigtede, var jeg helt lost, til jodlende miniskørter og svenskere på løbebånd, alt sammen tilsat glitter og fyrværkeri - VANVITTIGT SIGER JEG JER.

Vi kom lige alle sammen ned på jorden igen, da en publikummer løb op på scenen og, meget sofistikeret, trak bukserne ned, så hele verden fik lov til at se hans blege røv. So clever. Much fun. Stakkels røvmand blev straks tacklet af vagterne, men altså hvor fanden var vagterne henne, da Ukraine gik på scenen med en *gisp* rocksang. Jeg hørte helt tydeligt Ole sige, at Eurovision var "Europamesterskaberne i pop", SÅ KAN VI FÅ DEM NED FRA SCENEN. DE SPILLER DJÆVLENS MUSIK!

Der var styr på ingenting! VANVITTIGT SIGER JEG JER.

Så var der den deprimerende del, hvor sangene skulle have point. Hold kæft sådan noget lort tager lang tid og alle skal absolut ringe ind og sige et eller andet åndssvagt og derfor tvinge værterne til at sige fucking 42 gange "Ja ja, men hvem fanden skal have de 12 point?". De lignede nogle, der havde lyst til at hænge sig i deres palliet jakker til sidst.
Okay DR, hvad med at JEG tager den opringning næste år, så jeg kan få lov til at råbe "12 POINTS TO GRYFFINDOR!" og smække røret på.

Portugal vandt stort og lavede lige kontra på hele Melodi Grand Prix konceptet ved at sige, at det jo ikke handlede om fyrværkeri. Deres optræden var bare en mand, højst sandsynlig high as a fucking kite (jamen, så I ham?!), der sang verdens kedeligste sang og det var det. Folk var vilde med det! Og så sad resten af deltagerne, dækket af glimmer, diverse kostumer og sved fra deres danserutiner og tænkte "ALL THIS FOR NOTHING?!" - Ja, jeg var også pænt chokeret.

Danmark fik næsten ingen point. Det var forfærdeligt at se på. Det var som at gå uforberedt til eksamen. Man ved jo godt, inderst inde, at man ikke kommer til at klare det særlig godt, men man håber alligevel på et mirakel. Man håber, at man lige pludselig, mens man sidder og piller lidt i den grønne dug og prøver på at sige et eller andet semi-intelligent, forvandler sig til et geni, der bare har styr på det hele og underviser og eksaminator rejser sig op, med stående bifald og poppende champagneflasker, mens de spørger, "Hvor kom den viden fra?!" og man siger "Ja, det ved jeg heller ikke!" og ind kommer den dansende saxofonist, for han var da meget skæg.

Men i realiteten er det meget usædvanligt, hvis man forvandler sig til et geni midt i kampens hede og lige meget, hvor meget man prøver, så er det sjældent, at man kan fremmane et pensum man aldrig har læst. Underviser og eksaminator siger mere end ofte bare, at man skal komme igen til reeksamen, med skuffende miner og ingen tegn på hverken bifald eller champagne, hvor end længe man lige bliver hængende i tilfældet af, at de måske bare har glemt det. Det har de ikke.

Anja, du kan ikke få lov til at gå til reeksamen i Eurovision. There's no such thing. Men bare rolig, vi er ikke vildt skuffede, for vi vidste jo godt - inderst inde - at der skulle et mirakel til, hvis det skulle gå godt og om en uges tid, så har vi alle sammen heldigvis glemt alt om det her igen.

4 kommentarer:

  1. Jeg er vild med det her indlæg, sad med mange af de samme tanker og du skriver det så underholdende! Tak for god og sarkastisk læsning!

    SvarSlet
    Svar
    1. Yay! Det er jeg super glad for at høre. Tusind tak!

      Slet
  2. Hæ, endnu engang føler jeg ikke rigtigt, at jeg er gået glip af noget. Da nogen forleden sagde noget med, "'Ey, Melodi Grand Prix om lidt!" forstod jeg intet. Det kommer bag på mig HVERT år. Mærkeligt projekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså jeg gør det jo heller ikke for fornøjelsens skyld. Jeg gør det for her.
      Ligesom et maraton; det er jo ikke pisse fedt, mens man er i gang, men det er meget rart at sige, at man har gjort det (og overlevet).
      Hvor fuck er min medalje spørger jeg bare.

      Slet