søndag den 23. april 2017

Kollektiv Hjernevask Vol. 2: I ÅR BLIVER DET ENDNU VILDERE!

Nå, nok med alle de der konstruktive album anmeldelser! 
Selvom jeg er sikker på, at Ed Sheeran (efter at have ligget på samtlige førstepladser alle steder), selvfølgelig tager min kritik med videre til fremtidige projekter, så skal vi altså i gang med noget, som overhovedet ikke er konstruktivt. 
Som lovet, kaster jeg op over Top 50 på Spotify og samtlige danske artister (igen), for i dag præsenterer jeg Kollektiv Hjernevask Volume 2: I ÅR BLIVER DET ENDNU VILDERE! (Det bliver faktisk ikke vildere, men har fandme ventet til 2017 bare for at kunne skrive dét)

Disclaimer: Til alle jer, der får ondt i røven over, at der sidder en trold og skriver grimme ting om jeres yndlings kunstner på internettet. Here you fucking go. Og så sender I bare fakturaen til mig (seriøst, lad være med at sende fakturaen til mig, jeg er studerende og pisse fattig).

But let’s get this party started!

Der er mange ting, som jeg hader uden et nogenlunde fornuftigt grundlag (by the way også titlen på min selvbiografi):

Folk der laver deres egen pasta. Et samtaleemne, der altid får mig op i det røde felt – og ja, det virker umiddelbart ikke som et emne man ofte vil snakke om og ja, det er måske også altid mig selv, der starter den, når jeg er fuld (I am freaking stupid) og folk er like ”here we go again”, mens jeg råber og skriger om, at hvis man har tid til at lave sin egen pasta, så har man simpelthen for meget tid og så bør man fucke ud og lave noget andet og mere fornuftigt. Bitche over ting på internettet kan i hvert fald ikke kategoriseres som ”for meget tid”, så fuck dig og din hjemmelavede pasta.

Så er der den der abe emoji, som folk bare smider om sig, uden nogen som helst omtanke for mit helbred. Det gør altså ondt på mig, helt inde i hjernen. Og det er fandme lige meget om det er den, der holder sig for øjnene, ørerne, eller munden. Lad nu være for fanden. Jeg svarer dig først efter en uge, hvis du sender sådan en til mig, for jeg kan simpelthen ikke tage dig seriøst. Så må vi jo håbe, at det ikke var noget vigtigt du ville.

Og så er der Denmark Top 50, men modsat pasta og abe emojis, så er der altså en milliard gode grunde til at hade denne hitliste med krop og sjæl. 

Welcome to your fucking tape. 

Da jeg læste Rikkes indlæg om Bookshaming, hvor hun skrev om, at man ikke skal se ned på folk, bare fordi de vælger at læse Twilight, frem for klassikere som *googler klassiker* Krig & Fred, så kom jeg først til at tænke ”shit, fuck”, fordi jeg totalt meget shamer folk, der lytter til, hvad jeg mener er ekstremt dårligt musik. Og i et kort øjeblik havde jeg faktisk virkelig dårlig samvittighed og var klar til at gribe knoglen, for at ringe rundt med en personlig undskyldning til alle dem, som jeg har været efter - men det var altså lige indtil, at jeg satte Top 50 på og fik genspillet det mareridt, der startede første Kollektiv Hjernevask indlæg. Samvittighed er nu et fremmedord, for dét der kan I edderrøvme ikke være bekendt.

En hurtig gennemgang af Denmark Top 50 på Spotify viser, at der er kommet nye parasitter på listen siden sidst, men det er det sgu ikke blevet bedre af. Tværtimod. Jeg mener, en artist der kalder sig selv for Pattesutter? Really? Det var lidt dråben, der fik det hele til at gå fra komisk til fucking tragisk.

Blak er der fandme stadig, men nu med ny vidundersang, også kaldet ”Banken”. Ja ja, jeg ved godt, at jeg har drillet Blak ret meget med hans ikke-eksisterende ordforråd, som både blev bevist gennem den storhittende sang ”Nede Mette” og derefter hans DMA takketale, der lige satte en stor fed streg under, hvilke poetiske egenskaber han nu engang (ikke) besidder. Men nu har han altså taget revanche! Han er simpelthen klar til at vise hele Danmark, at han er vokset med opgaven og han har derved forøget vokabulariet til ”træder ind i banken med et stort smil på, smil på, smil på”...

Ja, that’s basically it, for det er vitterligt dét han gentager 4 gange pr. omkvæde og for the lulz, så talte jeg faktisk, hvor mange gange han siger ”smil på” og denne lyriske genialitet løber altså op på 45 fucking gange i løbet af de 3 minutter sangen varer. Det føltes forresten som en milliard, da jeg sad og talte og jeg havde i hvert fald ikke et stort smil på. Sikke en omgang lort.

Men når man tænker på det fundament, som vi havde til at starte med, Nede Mette, hvor der jo bliver sagt "Nede med det"/"Mette" ca. 68 gange, så synes jeg egentlig det er rigtig flot. Alle sammen, en kæmpe fælles applaus til vores alle sammens Blak, som vi nu ved, i hvert fald kan hele to sætninger og jeg håber, at mange unge kreative hjerner kan blive inspireret af dette. Jeg spår en meget lys fremtid.

Folk elsker åbenbart den her slags musik, fordi man bare skal høre sangen en enkelt gang og så kan man allerede 90% af teksten. Perfekt til når man vælter rundt i byen og gerne vil skråle med. Men jeg synes altså, at vi skal give os selv lidt mere credit i forhold til at være i stand til at huske sangtekster og vi behøver ikke gøre os selv dummere, end vi i virkeligheden er.

Jeg vil langt hellere se folk mumle sig igennem det meste af en sang, for en gang imellem at udbryde ”THOSE WERE THE BEST DAYS OF MY LIFE” de rigtige steder. Hvis jeg til gengæld ser en synge med på hele Jimilians sang Cockblock, så bliver jeg ikke så meget imponeret, som jeg mere får lyst til at gå hen og give vedkommende et fortrøstningsfuldt kram.

Derudover så jeg tror altså snart, at vi, for vores helbreds skyld, bør indføre en eller anden form for Auto-Tune kvote. Det er jo efterhånden svært at vide, om det er robotter eller mennesker der synger. Så når Emil Stabil kommer væltende ind i studiet og siger ”Venner! Jeg har skrevet en fed ny sang. Eller det er i hvert fald en sang. Eller jeg har to sætninger, men det kan sagtens blive til en sang, det skal bare gentages et par gange”, så kan de lige tjekke hans kvote i systemet og melde tilbage ”Beklager, Emil Stabil, du må først lave musik igen om 18 måneder”.

Mads Langer vil jo for eksempel gerne have, at artisterne synger live, når de optræder til DMA (Ja, der er vist en, der har læst mit indlæg, hva), men altså for helvede Mads, det er jo et fuldstændigt vanvittigt krav. Der findes jo intet udstyr avanceret nok til at dette Auto-Tune cirkus vil kunne lykkes succesfuldt live. Lortet skal jo også sendes i fjernsynet og vi kan fandme risikere, at nogen får hørt Bros rigtige stemme, helt uden 120% forvrængning. Det går simpelthen ikke, så få nu hovedet ud af din egen røv, Mads Langer.

Nej, jeg kan prise mig lykkelig for, at der findes andet musik end Top 50 og nøjes med at undre mig over, hvordan i helvede alle disse sange og artister er havnet på listen i første omgang. Ja beklager, kære venner, men det er altså jeres skyld og forhåbentlig vågner I en dag op af denne vanvids trance og så skal I altså leve resten af livet med det her på samvittigheden. Held og lykke. 

Som min underbo sagde, da vi gennemgik Top 50: ”Fuck, jeg får altså tørre slimhinder af det her”. You and me both.

#MakeMusicGoodAgain

6 kommentarer:

  1. HAHAHAHAHA åh. Jeg elsker de her indlæg! Og jeg elsker især folks reaktioner på billederne (grøn ftw <3)

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes også at billederne så fint understreger mit pointe med hvor vanvittigt det efterhånden er blevet :D

      Slet
  2. Folk der laver egen pasta ér idioter HVIS de seriøst tror, de kan gøre det bedre. DET ER MEL OG VAND. Og måske æg. Forhelved. DET ER KOGT SNOBRØD UDEN GÆR!

    Argh.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. PRÆCIS!!!!
      Du skal fucking ikke bruge tid på at lave pasta. Bag en kage i stedet for, eller noget med smagsnuancer som minimum.

      Slet
  3. Jeg griner sjældent højlydt over ting på internettet, men når jeg gør, er det fandme sjovt! Det er det her indlæg, hvis du skulle være i tvivl. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg meget, meget glad for!
      Sig det endelig videre til venner og familie. Også min familie, som ikke forstår min færden på internettet. Tak.

      Slet