søndag den 9. april 2017

Falling In Reverse - Coming Home (album)

Tidligere albums fra Falling In Reverse kan bedst af alt beskrives, som en værre omgang rod, specielt deres andet album, Fashionably Late, der indeholder braincancer i dets direkte form, nemlig Bad Girls Club.
Det tredje album Just Like You kunne nærmest ikke være andet, end et step-up fra dét, men nu er deres fjerde album, Coming Home, landet her d. 7. april 2017, og hvad er der egentlig at sige om det?


For det første er det et velproduceret album og tydeligvis bedre tematisk overvejet, så derfor virker det heller ikke så rodet, som de tidligere albums. Men når man vælger et bestemt tema og i dette tilfælde "den sikre vej", så skal det også bare gøres ordentligt og med det her album, opnår jeg bare aldrig det der wauw-stadie, som jeg evigt er på jagt efter.

De tre første singler, Coming Home, Broken og Loser, er personligt også nogle af mine favoritter og det var desværre også dem, der satte forventningen til resten af albummet alt for højt. Rock sange med elektroniske elementer, der vidner om, at Falling In Reverse lydmæssigt er gået i en anden retning, med mindre growls, rap og rod. Faktisk minder lyden om Starset, men jeg synes helt klart, at man hellere skulle bruge tid på Vessels af Starset, som indeholder meget mere sofistikerede og dybe tekster, frem for Coming Home albummet, der næsten ikke er andet end klichéfyldte angsty teenage emo anthems. Sangtitler som Loser, Fuck You and All Your Friends, I Hate Everyone og I'm Bad at Life siger vist det hele. Og ja, jeg kan da også sagtens have et "hele verden er imod mig"-øjeblik, men 51 minutter af det og jeg får lyst til at kaste op.


Efterhånden som vi kommer forbi de første par sange, forvandler lyden sig til den samme poppede punk/rock og lidt skøre lyd, som vi kender fra de tidligere albums og det er her, at jeg begynder at rulle med øjnene. Sangen Right Now handler om, hvor bitter forsanger Ronnie Radke er på verden, men hans vokal drukner i computerlavet lydeffekter, der mest af alt minder om noget, der kunne være gaflet direkte fra et Super Mario spil. Det gør ondt i min hjerne.

Så er der et nummer som Paparazzi, der af ukendte årsager, har et pigekor smidt ind over sangen i ægte Bad Girls Club stil. Jeg har det virkelig stramt med det lydmæssige aspekt, omend jeg synes, at den har et af de mere interessante og selvreflekterende budskaber: 

"Paparazzi, please snapshot me
Cause I'm just a bad boy meant for the tabloid
I need my big break before it's too late
Cause I'm a little bit shameless, just wanna be famous

The future sucks as we know
We watch reality shows
We never leave our homes
We're glued to our phones
The future's making me sick
We post the same damn pics
What the fuck's a selfie stick?
We're always stalking shit
Ha-ha-ha-ha, fuck you!"


Generelt består mange af teksterne gennem albummet af "oh oh oh" og "wo-ah" elementer, som særligt Hanging On og Superhero lider under og så bliver det altså simpelthen for nemt at skrive sange og sammen med alt emo klynkeriet, der aldrig når dybere end "I hate everyone", så er sangteksterne på det her album altså en flad fornemmelse.

Jeg bliver bare træt af det der evige tuderi, for jeg kan ikke længere identificere mig med offerrollen. Jeg er et voksent menneske for fanden. Jeg render ikke rundt og hader hele verden og tror, at alle er imod mig. Jeg synes, at den ene klagesang flyder sammen med den anden, til det punkt, hvor anden halvdel af albummet bare er en sløret masse af brok, som jeg i fremtiden ikke vil bruge mere tid på. Den overdramatiske start med Coming Home bliver virkelig sat i perspektiv, hvis man hører albummet på loop, som jeg har gjort. At gå direkte fra Paparazzi til Coming Home er lige til at blive køresyg af.

Hvis man altid har været en kæmpe fan af Falling In Reverse, så vil man sikkert også kunne lide det her album. Og jeg vil dog sige, at jeg er tættere på 2.5 pizzaslices, but there are no such thing, som et halvt pizzaslice og derfor lander vi på 2 sørgelige stykker. 

Top 3 favoritter: Broken, Loser, Fuck You and All Your Friends.
Top 3 værste: Superhero, Right Now, Paparazzi. 

Falling In Reverse er til dig der godt kan lide: 30 Seconds to Mars - My Chemical Romance - Starset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar