lørdag den 4. marts 2017

Band Katalog #2: Ed Sheeran (af Lisa Pallisgaard Nielsen)

Anmeldelse af Ed Sheerans nye album, Divide, (skrevet af Slacker Satellite) kan læses her.

...

Kristine har indset, at hendes blog simpelthen bare ikke er god nok og har derfor bedt mig (Lisa) om hjælp. Hjælpen fra mig består derfor af det, som vi alle har gået og tænkt: Her mangler sgu da et indlæg om Ed Sheeran!

Jeg kan godt lide Kristine og hendes blog, men hver gang hun spiller musik for mig, som jeg ikke har hørt før, bliver jeg skuffet. Ikke sur, bare skuffet (som i: jeg lukker mine ører præcis som jeg lukker en skuffe) og jeg har efterhånden vænnet mig til bare at ignorere, når hun skriver forslag til mig. Nu skal vi dog til noget, der ikke skal ignoreres, det er nemlig mig der snakker, vi skal snakke om Eddie boy, ikke ham den shiny dude fra Twilight, men ham den rødhårede med den lækre stemme.

Første gang jeg hørte Ed, var også første gang jeg så musikvideoen til ”Lego House” tilbage i 2011. I videoen ser vi Rupert Grint (aka Ron Weasley) og jeg troede faktisk, at det var Rupert, der sang! Men det er jo også hele joken i videoen. Til jer der ikke har set den, så er Rupert Grint en rimelig klam superfan, der lader som om, at han er Ed, for de er begge to rødhårede OG ALLE RØDHÅREDE LIGNER HINANDEN! Ha. Ha. Ha. Ha. Når du lige har grint af efter den joke, kan vi være seriøse igen; alle rødhårede ligner rent faktisk hinanden (selv hvis du ser rigtig godt efter, kan du ikke en gang se, at det er Ed Sheeran, Seth Green (ham der varulven fra Buffy) og Emma Stone, der skiftes til at spille Ron i Harry Potter 4, men læs lige rulleteksterne, jeg taler faktisk sandheden her). 

Lego House var heldigvis så god, at jeg fandt ud af, hvem ham der Ed var og hørte resten af ”+” albummet – det viste sig at være en virkelig god idé, fordi wauw. Jeg er helt vild med hans stil; tempoet på sangene (selv de ”hurtige” er jo egentlig langsomme) og kombinationen af sang og rap (hvis man kan kalde det rap? Lad os sige hurtigsang).
Siden ”+” har Ed udgivet ”X” og en masse andet ”småtteri” og arbejdet sammen med et utal af andre kunstnere; som dansker skal jeg selvfølgelig nævne Cold Water, for den er Mø med på, sammen med andre mennesker der ikke er særlig kendte.

Har du nogensinde gået derhjemme og været en helt normal person, der kom til at høre Justin Biebers ”Love Yourself” og hadet dig selv for egentlig at tænke ”den er sgu da meget god”? Så frygt ej, der er en grund til det. Ed har nemlig været med inde over den. Du skal dog stadig høre den i et lydtæt lokale uden vinduer, så ingen opdager det, men skammen behøver du ikke bære rundt på længere.

Nå, men væk fra de mindre kendte mennesker, som Bieber og tilbage til superstjernen Ed.
For et års tid siden offentliggjorde Ed, at han ville holde pause fra alle sociale medier i et år. Det gjorde mig selvfølgelig ret bange for, at han ville glemme at komme tilbage igen. Du kender sikkert maleriet ”Skriget”, men hvad du ikke ved er, at det faktisk er et maleri af mig, da jeg læste Eds Instagram opslag (ja, det er faktisk kun et år gammelt det maleri). MEN præcis et år efter den offentliggørelse, var han tilbage (han er virkelig punktlig), og ikke alene havde han forladt the amish life for at joine resten af verden på de sociale medier (og muligvis også for at slippe for de der store hatte), men han havde også produceret ny musik!

Den 6. januar 2017 udsendte han ikke én, men to nye singler! Jeg ved godt, der er mange udråbstegn i det her, men der er brug for hvert eneste af dem. Hvis du hører radio, kender du nok ”Shape of You”, for den er blevet skamspillet (i hvert fald på P3), men jeg har endnu ikke hørt ”Castle on the Hill” i radion. Screw you, radiomennesker! Anyways ”Caslte on the Hill” var for mig bare et instant hit! Den har et lidt højere tempo, end hans normale musik og hans stemme lyder sindssygt lækker på den sang. ”Shape of You” var til gengæld ikke helt den samme oplevelse. Første gang jeg hørte den blev jeg ærlig talt lidt skuffet, for det var en lidt atypisk Ed Sheeran sang. Jeg syntes den var lidt for upbeat, lidt for meget ligesom som så meget andet popmusik og lidt for lidt som hans gamle musik.
Og det gjorde mig skuffet over mig selv, for man kan da ikke være skuffet over Ed, kan man!? Så jeg satte mig ud i brusekabinen, fuldt påklædt, med vandet løbende ned over mig, mens jeg dramatisk stortudede. Men da jeg havde siddet der i 2 timer, tog jeg mig lige sammen og hørte sangen igen… og igen og igen og voila: sangen viste sig at være skide god alligevel. Som i: den er virkelig god!

Den 17. februar 2017 fejrede Ed så sin 26-års fødselsdag ved at udsende endnu en single, ”How Would You Feel (Paean)” – klassisk Ed nummer, helt stille og roligt, men igen også bare helt fantastisk. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke kan se helt objektivt på det her emne og du muligvis skal overveje, at du kan være uenig med mig. Hvis det er tilfældet, at du er uenig, så hold din kæft. Jeg gider ikke at snakke med dig.

Til jer, der stadig læser med, kan jeg så informere om, at der fredag den 3. marts 2017 udkom albummet ”÷”, ja der er et eller andet med Ed og matematik. Heldigvis er det ikke mere kompliceret matematik, end at jeg kan finde ud af det: ”+”+Ed = godt, ”X”+Ed = godt og ” ÷”+Ed = godt. Så deeet (jeg arbejder på at få det her udtryk trademarked, ligesom Tay Tay gør med alle hendes gode sætninger. For ja, det er mig der har fundet på ”så deeet”. Yes, you heard it here first).

(Men jer, der måske er lidt bedre til tal sidder nok og undrer jer over, hvorfor jeg kun snakker om de første singler fra det nye album. Det skal jeg sige jer; jeg gik simpelthen i gang med at skrive indlægget før albummet udkom og har rettet det færdigt efter det udkom. Jeg kan dog lige hurtigt indskyde, at der er utroligt stor forskel på sangene på det nye album og jeg er vild med dem alle sammen! Så deeet.)

Lige siden første album har jeg drømt om at komme til en af Eds koncerter. Tilbage i 2011-12 stykker var der bare ikke rigtig så mange andre, der var lige så vilde med ham som mig, så hvis du vil vide, hvordan jeg havde det, når det kom til Ed Sheeran, skal du bare se startscenen til ”Bridget Jones’ Dagbog”… Aaaaaal byyyy myyseeeelf… Alt dette har dog heldigvis ændret sig og den 1. april 2017 skal jeg til fucking Ed Sheeran koncert!!! Ja, vi fik billetter! Jeg er så overlykkelig og vi er endda hele fire personer, der skal afsted (inkl. Kristine, og det bliver jo mega fedt for hende, når hun skal være sammen med mig den dag), og det viser jo bare, at jeg ikke var galt på den tilbage i 2011. Faktisk var jeg den eneste, der var på rette vej, alle andre var faret vild, men jeg kom dem heldigvis til undsætning.

På en eller anden måde skal jeg have rundet det her indlæg af, og det ved jeg faktisk ikke helt, hvordan jeg skal gøre. Jeg kunne snakke om Ed i en evighed uden nogen som helst form for sagligt argument for, hvorfor han er god, medmindre ”basta” er et sagligt argument?

Så jeg tænker egentlig bare at slutte med: Har du ikke hørt Ed Sheeran før (hvad er der galt med dig? Er du amish? Hvis du er, så kom ud i den rigtige verden, det gjorde Ed også), så hør hans musik! Har du hørt Ed Sheeran før, så hør noget mere. Basta!

3 kommentarer:

  1. SÅ godt skrevet Lisa - Applause! Og Ed er da bare amazing. Jeg er helt tosset med det nye album i hvert fald. God koncert, når I kommer så langt <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Rikke!
      Jeg er også virkelig vild med det, og det bliver kun bedre for hver gang man hører det :-)

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet