søndag den 5. februar 2017

Malmötur og Green Day koncert

Jeg har skrevet om Green Days nyeste album, Revolution Radio, her.

Den 28. januar påbegyndte min bedste ven, Camilla (HEJ CAMILLA!), og jeg vores Green Day eventyr ved at tage toget til Malmö. Mucho exotic. Jeg er jo ikke meget for det der med forberedelse, men havde da medbragt mit IKEA kort (obligatorisk adgangskort til Sverige. Bare glem det der med passet) og så havde jeg øvet mig på at sige ”Ramlösa”, hvilket man kommer utroligt langt med derover. 
Det viste sig, at Camilla kørte planlægning a la Kristine, så da vi endelig stod i Malmö, vidste hun heller ikke en skid, hverken hvor vi skulle gå hen eller hvor fanden det der Malmö Arena egentlig lå (vi havde tænkt så langt, at det nok lå i Malmö). Men heldigvis har vi jo smartphones, så det ikke går helt galt, når to mongoler skal på tur og der var absolut ingen panik.

Vi havde regnet med, at vi skulle shoppe lidt i Malmö. Jeg havde da i hvert fald planlagt, at jeg skulle købe noget så vildt, som en Malmö magnet, fordi jeg samler på magneter fra de steder, hvor jeg har været. Jeg har indtil videre en milliard magneter fra Bornholm… og nu en fra Malmö. Jeg er en ægte world traveler.
Dog viste det sig, at der faktisk ikke er så mange ting at se i Malmö. Det havde selvfølgelig hjulpet, hvis der havde været lidt mere planlægning involveret, så vi vidste, hvor vi skulle gå hen, for at se spændende, svenske ting, men jeg fik da kigget lidt i en musikbutik og en fantasy/sci-fi butik (ikke specielt svensk, men super nørdet, så jeg var glad), hvor jeg købte en Ravenclaw t-shirt, for LET’S REPRESENT! 

Vi sluttede vores, i forvejen meget eksotiske tur til et andet land, af med at spise på Jensens Bøfhus, fordi det bare er typisk Camilla og mig. Enten tager vi til England, for at spise på McDonald’s, eller også tager vi til Sverige for at spise på Jensens fucking Bøfhus. Det er altså også en udfordring at bestille en frokostbøf, alene ved at sige ”Ramlösa” i forskellige tonelejer, men godt gået, Kristine - og godt gået tjener, der faktisk gav mig en frokostbøf og ikke bare en lussing.


Camilla er heldigvis klogere end mig, så det lykkedes hende os (det var totalt meget en fælles bedrift) at finde Malmö Arena. Vi kom ind og jeg fik købt den obligatoriske koncert t-shirt. Købte muligvis 2, men hvem har brug for mad, når man kan få t-shirts med Green Day på?! Herefter fandt vi vores pladser. Ja, vi skulle sidde, fordi hjemmesiden, hvor jeg skulle købe billetter, havde drillet, så jeg panikkøbte siddepladser i stedet for ståpladser (ikke så godt gået, Kristine, men kan jo heller ikke være perfekt hele tiden), men det var da heller ikke særlig træls, at se på det der halvtomme gulv i midten af arenaen under hele koncerten, hvor der sagtens kunne have stået en tyk trold, som mig. For fanden mand.

The Interrupters opvarmede og vi diskuterede meget det der med, at de fleste folk åbenbart ikke kommer og ser opvarmningsbandet? Jeg synes umiddelbart, at til alle koncerter jeg har været til i Danmark, er folk kommet til tiden, men både til Busted koncerten i London og nu til den her i Malmö, kom folk dryssende længe efter, at opvarmningen var gået i gang. Mærkelig tendens og en anelse forstyrrende, for dem der gerne vil nyde opvarmningen, når de derved skal høre på mig, som højlydt skal brokke over dem, der kommer for sent. Kan andre fortælle mig, om der er en sammenhæng mellem deltagelse i opvarmning i forhold til om koncerten foregår i Danmark eller ej?


Green Day gik på og jeg fik endelig en længe ventet drøm opfyldt. De var super oplagte og gjorde en stor indsats, for at få publikum involveret. Billie Joe Armstrong huskede at nævne Copenhagen(!) flere gange og havde lært at sige "jeg elsker dig" på Svensk (og derved overhalet min kunnen indenfor svenske gloser. Virkede ærlig talt lidt tamt at råbe "Ramlösa" tilbage)
Folk blev hevet op på scenen, hvor de fik lov til at synge, mens Green Day bare fortsatte festen. Det var SÅ fedt. Jeg ville slet ikke have selvtillid til at stå ved siden af Green Day og bare give den gas, som om det var det mest normale i verden. Man var så imponeret over, hvor modige folk var, at man næsten ikke tænkte over, at de sang ad helvede til - og så stage divede de væk derfra. SO FREAKING ROCK AND ROLL.
BJA ledte på et tidspunkt efter en, der kunne spille 2 akkorder på guitar og en ung pige kom op på scenen, hvor der lige blevet gennemgået det, som hun skulle spille, but why even bother? For hun var insane! Løb bare rundt på scenen og spillede som om, at en Green Day koncert var ingenting. Green Day gutterne var så imponerede, at hun fik Billie Joe Armstrongs guitar. Hun fik lov til at beholde den! – og derfor børn, lærer man at spille på et fucking instrument, for hvis man er rigtig god, så vil rockstjernerne bare kaste deres aflagte instrumenter efter en. True story.

Det var en fantastisk aften og det eneste negative jeg kan sige om koncerten er, at jeg ville ønske der havde været en storskærm, for jeg stod bagerst i arenaen, så jeg kunne slet ikke se deres mimik og Tré var totalt gemt væk bag trommerne. Der ville jeg gerne have haft noget zoom på deres dejlige ansigter.
Og så synes jeg også, at setlisten kunne have været lidt bedre. Der var en overflod af sange fra American Idiot. Der var faktisk flere sange fra dét album, end der var sange fra Revolution Radio, på trods af, at det var Revolution Radio Tour og der var kun en enkelt sang fra 21st Century Breakdown og INGEN fra Uno, Dos, Tré trilogien. Der kunne de godt lige have smidt et par ind af dem og droppet et par fra American Idiot, synes jeg.
Jeg var en meget tilfreds og glad Green Day fan efter koncerten og forhåbentlig kommer jeg til at se dem igen en anden dag.

Og så vil jeg gerne lige slutte af med at citere Billie Joe Armstrong, der til koncerten sagde:
"I believe that music and rock and roll can change the world"

WORD! MIC DROP! DRAMATISK KNIPS MED FINGRENE!

Setlisten
Know Your Enemy (21st Century Breakdown, 2009)
Bang Bang (Revolution Radio, 2016)
Revolution Radio (Revolution Radio, 2016)
Holiday (American Idiot, 2004)
Letterbomb (American Idiot, 2004)
Boulevard of Broken Dreams (American Idiot, 2004)
Longview (Dookie, 1994)
Youngblood (Revolution Radio, 2016)
2000 Light Years Away (Kerplunk, 1992)
Hitchin’ a Ride (Nimrod, 1997)
When I Come Around (Dookie, 1994)
Waiting (Warning, 2000)
Christie Road (Kerplunk, 1992)
Burnout (Dookie, 1994)
Scattered (Nimrod, 1997)
Minority (Warning, 2000)
Are We the Waiting (American Idiot, 2004)
St. Jimmy (American Idiot, 2004)
Knowledge (cover sang)
Basket Case (Dookie, 1994)
She (Dookie, 1994)
King for a Day (Nimrod, 1997)
Shout / Satisfaction / Always Look On the Bright Side of Life / Hey Jude (cover sang)
Still Breathing (Revolution Radio, 2016)
Forever Now (Revolution Radio, 2016)
American Idiot (American Idiot, 2004)
Jesus of Suburbia (American Idiot, 2004)
Ordinary World (Revolution Radio, 2016)
Good Riddance (Time of Your Life) (Nimrod, 1997)

2 kommentarer:

  1. Hahaha for fanden Kristine. Jeg elsker din skrivestil og jeg er endnu en gang flad af grin *indsæt emoji, der græder af grin*

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ hæ. Fortæller bare tingene som det er :b

      Slet