fredag den 17. februar 2017

Communions - Blue (album)

3. februar 2017 udgav Communions deres debutalbum, Blue, og der er altså sket meget siden deres første EP, Cobblestones. Genren er mere mere pop-rock, med ekstra vægt på pop, end post-punk, lyden er renere og Martin Rehofs specielle vokal skinner mere igennem, end nogensinde før. Jeg forstår godt udviklingen, som der allerede blev hintet til på deres anden EP, hvis bandet har en drøm om at slå igennem på de helt store scener.

Billedresultat for communions blue
Personligt får jeg en The Cure vibe af det nye album og jeg er vild med det. Jeg har tidligere skrevet om Don't Hold Anything Back af Communions, da jeg lavede Mandags Jam med danske artister - og det er den samme beskrevne følelse jeg får, af at lytte til resten af albummet.

Lyden er lettere, lysere og hvis jeg var ældre, ville det helt sikkert vække en eller anden form for nostalgi hos mig: 80'ernes teenagedrama og forårsidyl. Heldigvis holder den her lyd stadig 100% i 2017 og det er dejligt at høre, at danske artister er i stand til at producere musik i denne kaliber.

Lydmæssigt er det lidt lettere at indtage, end deres tidligere udgivelser, men let fordøjelig musik, gør i min verden ikke noget, så længe det ikke er på det niveau, hvor jeg føler, at jeg bliver dummere af det, en effekt mange andre danske artister desværre har på mig.


Omend Communions nye tekster nogle gange er stripped down to the bare minimum, som måske er det der sker, når man vælger den asfalterede, snorlige poppede vej, fremfor den bumpede grusvej, der hører til den mere alternative genre, så er det her til gengæld et album fyldt med refleksion og vanvittigt catchy sange.  

Passed You By er min personlige favorit. Det er hvad jeg vil beskrive, som et instant likeable hit, der handler om at løbe tør for tid og faren for at fokusere på alle de forkerte ting. Det er særligt her, at 80'ernes nostalgi skriger igennem. Ah ja, 80'erne, jeg husker det, som var det i går......


Med fare for at lyde mere generisk end nogensinde før, har Communions kastet sig ud i et projekt, som måske får deres fans, akkumuleret gennem deres tidligere materiale, til at løbe skrigende væk, men til gengæld åbner det op for muligheden for en endnu større fanskare, der forhåbentligt snart vil få øjnene op for Communions, for det her er altså kvalitets pop. For mig lader det til, at bandet endelig er i sit rette element.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar