søndag den 22. januar 2017

Starset - Vessels (album)

Jeg har været ualmindeligt stille, men den her januar har, for mit vedkommende, været fuldt booket. Næste uge skal jeg til Roskilde, København og Sverige og selvfølgelig ikke samme dag, så tillykke til DSB, I får alle mine penge. Have fun!
Og jeg har slet ikke tid til det her nu, for sidder faktisk midt i en 72 timers eksamen, ja det er ligeså røvsygt, som det lyder og så i weekenden, altså hvad fanden er det, der sker? 
Men nu tager jeg lige en pause fra Human Resource Management (for gab) og skriver anmeldelse af det nye Starset album (for yay).


Hele Starset konceptet er ret specielt og selv hvis man ikke giver en fuck for bandets baggrundshistorie (alle kan jo ikke være ligeså nørdede, som mig), så ved man, ved første lyt til Starsets musik, at det er anderledes. Noget andet

Der er en fiktiv historie koblet til bandet, lavet af forsangeren, Dustin Bates, hvor bandet er kreeret af Starset Society, som et middel, hvorpå de kan nå offentligheden, fordi Starset Society skal advare os om indholdet af en meddelelse, som kommer fra et signal fra rummet. Denne meddelelse bliver frigivet, når der er nok Starset followers, så derfor er det vigtigt at sprede ordet via sociale medier. En del af meddelelsen er frigivet i form af en bog (wut), skrevet af Starset Society, fiktion selvfølgelig, men som indeholder informationer om deres sangtekster og musikvideoer. 
Det er selvfølgelig alt sammen pjat (chok), men jeg synes, at det er ret skægt og en anderledes måde at interagere med sine fans og få dem til at sprede sit indhold på (mit speciale kommer til at handle om artister, der co-brander med deres fans, så jeg synes det er super interessant). Starsets webside indeholder en masse data, som fx en tidslinje, hvad hele "missionen" går ud på og såkaldte demonstrationer, som er deres koncerter. Der er blevet gjort utroligt meget ud af det. Man kan tjekke det ud her.


Men nu til musikken! Alt det andet er bare bonus, hvis man gerne vil nyde albummet, som det er meningen man skal nyde det. Hele Starset konceptet er tydeligvis fuldstændigt gennemført og det er deres 2. album, Vessels, så sandelig også.
Med 15 sange kunne man sagtens risikere, at der måske var en sang eller to, der ikke behøvede at være der... Men det er der bare ikke. Alle sangene er relevante for at opretholde den her historie og være med til nærmest at kreere et alternativt univers. Det er ikke bare et album det her, det er et værk, et masterpiece. Det er meningen, at man skal lytte til det, fra den ene ende til den anden og blive suget fuldstændig ind i en futuristisk lyd af elektronisk rock, der vil trække dig igennem heavy metal-ish episoder, store rockballader og poppede elementer. Hele albummet kunne være et fucking movie soundtrack.

Det er muligvis det mest interessante album jeg nogensinde har lyttet til og det er ikke kun lyden, som har et insane build-up, som får dig til at sidde på kanten af stolen og bare vente på udløsningen (yes, I said it), men i forhold til lyrikken, bliver man også fuldstændig blæst omkuld.

"And I swam in the wakes of imposters
Just to feel what it’s like to pretend
There’s no dreams in the lakes, only monsters
And the monsters are my only friends”

Det her er ALBUMMET, som får min puls op, og ikke kun, fordi jeg er i dårlig form, men fordi, at når musik bliver behandlet, som det kunst det i virkeligheden er og man skaber noget, som er så magisk, som det her, så gør det ondt, helt inde i mit hjerte, men på den helt rigtige måde, som kun musik (for mit vedkommende i hvert fald) er i stand til.
Ja, jeg kan godt lide musik, hvis I var i tvivl.


Hør det her album og forbered dig på et sci-fi eventyr, ulig alt andet du har oplevet. Det vil være nogle af dine bedste 70 minutter nogensinde. Jeg smider lige et link til albummet i min eksamensopgave, så tror jeg min eksaminator bliver glad og tilgiver mig for det vrøvl, som jeg har skrevet (det er totalt meget sådan universitetet fungerer).

Nu har jeg smidt nogle YouTube videoer her og der, som jeg plejer, for at forøge chancen for, at I trykker og forelsker jer, men nu siger jeg det lige igen, det er meningen, at man skal høre albummet fra start til slut. Så hvad venter I på?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar