torsdag den 29. december 2016

2016 wrap-up

2016 fløj forbi mine øjne og jeg nåede kun lige akkurat at sige "hvad fanden skete der?!"
Der skete egentlig ikke en skid. Jeg blev hverken tyndere, pænere eller klogere. Muligvis kun det modsatte af alle tre ting, så godt gået, Kristine. 

Jeg er kommet tættere på slutningen af min uddannelse, med kun et enkelt semester tilbage og det skræmmer mig, for det betyder, at jeg snart skal lukkes ud i den virkelige verden. Det ved jeg ikke lige, om jeg er klar til, og endnu mere alvorligt, så tror jeg heller ikke, at den virkelige verden er klar til mig.

Jeg har lavet mange ting i år. Godt nok ikke særlig mange fornuftige, men det har til gengæld været super sjovt. Jeg har drukket mange drinks, danset meget og været vildt irriterende. Dette har intet at gøre med alle de der drinks. Jeg er bare irriterende generelt. 
Jeg har også været til en koncert eller fem. Simple Plan, Busted og 5 Seconds of Summer og så 2 gratis koncerter i Kongens Have, med bands og artister, som jeg egentlig er ligeglad med, men som studerende bliver jeg draget af alt, der er gratis. Så dér stod jeg og rullede med øjnene, mens alle sang med på Joey Moe. Hold kæft det var hyggeligt.

Til den mindre skarpe læser, dette er ikke et billede af Joey Moe, men af Busted, fra da de optrådte i London.
Jeg har læst 8 bøger i år (den ene har jeg skrevet om her). Det er fandme pinligt lavt, når man tænker på, at jeg læste 60 bøger i 2014, men det er virkelig svært at klemme alle aktiviteter ind i mit mega travle skema, når jeg samtidig også gerne vil sove 14 timer i døgnet, spille PlayStation, høre musik, være opdateret på alle sociale medier hele tiden, ja det er sgu da nærmest et fuldtidsjob i sig selv, og så lige tage en lur, foruden de der 14 timer, når man endelig er kommet til bunds i sit twitter-feed. What's a slacker to do? 

Så er der den famøse musik, som jeg har vrøvlet ekstra meget om i år. Jeg har været slemt begejstret for min egen musik, for det har virkelig bare været mit musikår i år. Men når jeg så ser på jeres bedrifter, så får jeg lyst til at stikke en strikkepind i øret på mig selv. Nede Mette, som den mest streamede sang i Danmark 2016? Really? Tillykke, I er alle sammen fucking idioter. Den danske befolkning er åbenbart let at imponere. Der skulle lige præcis to sætninger, som lyder helt ens, til at få jer til at trykke på repeat og danse hele natten. Klap endelig jer selv på skulderen. Det her fortjener et Kollektiv Hjernevask vol. 2 indlæg. Yes, it is happening.
Men hvis vi lige ser bort fra de triste nyheder, så har jeg skrevet en liste, i random rækkefølge, med alle de albums, der er kommet i år, som jeg (because look at me: special snowflake!) har lyttet en del til. Ja, og Spotify har valgt ikke at sende mig den der berygtede statistikmail, men som musikentusiast og musikblogger, så er den heller ikke særlig vigtig for mig... Eat a dick, Spotify.
2016 albums
Sum 41 – 13 Voices. Jimmy Eat World – Integrity Blues. Green Day – Revolution Radio. Busted– Night DriverSkillet – Unleashed. Blink-182 – California. Red Hot Chili Peppers – The Getaway. Pierce the Veil – Misadventures. Pvris – White Noise (Deluxe Version). A Day to Remember – Bad Vibrations. Against the Current – In Our Bones. Simple Plan – Taking One for the Team. Good Charlotte – Youth Authority. Dúné – Delta. Avenged Sevenfold – The Stage. White Lies – Friends. Metallica – Hardwired to Self-destruct. Chris Bourne – Young Love Relapse. The 1975 – I Like It When You Sleep, for You Are So Beautiful yet So Unaware of It. Trapt – DNA. Kaleo – A/B. Saliva – Love, Lies & Therapy. Starset – Transmissions (Deluxe Version). Panic! At the Disco – Death of a Bachelor. The Struts – Everybody Wants. Billy Talent – Afraid of Heights. Switchfoot – Where the Light Shines Through. Yellowcard – Yellowcard. Pet Shop Boys – Super. Kings of Leon – Walls. ROAM – Backbone. With Confidence - Better Weather. Waterparks - Double Dare

…og mon ikke jeg har glemt nogle? Det er jo trods alt mig.

2016 var også året, hvor jeg tænkte, at jeg laver så lidt betydningsfuldt, at jeg simpelthen bliver nødt til at skrive noget af det ned og dele med verden, så jeg begyndte at blogge, ligesom ALLE andre også gør. Many special snowflakes. Jeg har derved minimeret alle håb for nogensinde at finde et arbejde, ved at smide alle de mindst attraktive sider af mig selv direkte ud på nettet til offentlig skue, men det har været virkelig sjovt, mest på grund af alt den ros, som jeg har fået fra nogle af jer - det trængte jeg virkelig til. Men man må altså også godt vise sin lovprisning i form af pizzaer. Siger det bare. 
Jeg får læst korrektur på mine lange indlæg (heriblandt dette, hold kæft det er langt), så jeg er efterhånden blevet bedre til at stave og finde mine fejl (Lisa sidder muligvis og ryster på hovedet lige nu), og som 23-årig kandidat studerende, må man jo sige, at det var på fucking tide.
Derudover er det altid mere interessant, når folk spørger, hvad man laver, at sige "blogger" i stedet for "studerer" eller som i mit tilfældet ”ja, det ved jeg sgu da heller ikke”, bortset fra, når jeg bliver mødt af spørgsmålet "okay, kan du leve af det?" Ja da, altså hvis jeg dør i morgen, så kan jeg sagtens leve af en blog, som har eksisteret i 2 måneder. Hvem fanden tror du jeg er?!
Måske jeg bør gå tilbage til bare at sige, at jeg er studerende...

Jeg håber på et bedre 2017, uden knuste hjerter og med mange gode oplevelser (Green Day og You Me at Six koncerter er allerede planlagte), samtidig med, at jeg også skal skrive speciale. Jeg skal btw skrive om musikindustrien and stuff. Det giver bare mest mening, når jeg i forvejen bruger så meget tid på det og valget stod mellem dét eller pizza, hvis jeg skal være sikker på ikke at gå død i det efter den første uge. Forsøger også lidt at minimere arbejdet i ægte slacker-stil. Ja, stakkels vejleder, der skal trækkes med mig.
Derudover skal jeg faktisk også starte på et kursus kaldet Innovative Music Management, for selvom det lyder sådan, så er det ikke alt sammen kun for sjov. Forhåbentlig kommer jeg til at lære en masse og ikke føle mig som verdens største malplacerede idiot. Det vil selvfølgelig kræve et mirakel. 
Jeg glæder mig til albums fra AFI, Three Days Grace, Blink-182, Papa Roach, Paramore, Starset, You Me at Six, Thirty Seconds to Mars og McFly, hvis de altså gider at tage fingeren ud og komme i gang.

Men jeg glæder mig mest til at fortsætte med at blogge, og forhåbentlig få jer til at smile en gang imellem, når I læser om mine oplevelser og observationer og tænker for jer selv "okay, det hele er lidt trist og gråt lige nu... men i det mindste er jeg ikke Kristine!" 
I'm here for you, man. 

Jeg synes, at du skal fejre slutningen af 2016, ved lige at synes godt om min blog på Facebook, så bliver jeg en glad trold og du vil for evigt være opdateret på mit vrøvl (win/win) - og som tak, har jeg lavet en playliste med nogle af de bedste sange fra 2016 (også i random rækkefølge). Her finder du ikke Nede Mette. 

#SendMerePizza

2 kommentarer:

  1. "Her finder du ikke Nede Mette." - Hahahaha jeg dør. #SendMerePizza <3

    SvarSlet