2016 fløj forbi mine øjne og jeg nåede
kun lige akkurat at sige "hvad fanden skete der?!"
Der skete egentlig ikke en skid. Jeg
blev hverken tyndere, pænere eller klogere. Muligvis kun det modsatte af alle
tre ting, så godt gået, Kristine.
Jeg er kommet tættere på slutningen af
min uddannelse, med kun et enkelt semester tilbage og det skræmmer mig, for det
betyder, at jeg snart skal lukkes ud i den virkelige verden. Det ved jeg ikke
lige, om jeg er klar til, og endnu mere alvorligt, så tror jeg heller ikke, at
den virkelige verden er klar til mig.
Jeg har lavet mange ting i år. Godt
nok ikke særlig mange fornuftige, men det har til gengæld været super sjovt.
Jeg har drukket mange drinks, danset meget og været vildt irriterende. Dette
har intet at gøre med alle de der drinks. Jeg er bare irriterende generelt.
Jeg har også været til en koncert
eller fem. Simple Plan, Busted og 5 Seconds of Summer og så 2 gratis koncerter
i Kongens Have, med bands og artister, som jeg egentlig er ligeglad med, men
som studerende bliver jeg draget af alt, der er gratis. Så dér stod jeg og
rullede med øjnene, mens alle sang med på Joey Moe. Hold kæft det var
hyggeligt.
![]() |
Til den mindre skarpe læser, dette er ikke et billede af Joey Moe, men af Busted, fra da de optrådte i London. |
Jeg har læst 8 bøger i år (den ene har jeg skrevet om her). Det er
fandme pinligt lavt, når man tænker på, at jeg læste 60 bøger i 2014, men det
er virkelig svært at klemme alle aktiviteter ind i mit mega travle skema, når
jeg samtidig også gerne vil sove 14 timer i døgnet, spille PlayStation, høre
musik, være opdateret på alle sociale medier hele tiden, ja det er sgu da
nærmest et fuldtidsjob i sig selv, og så lige tage en lur, foruden de der 14
timer, når man endelig er kommet til bunds i sit twitter-feed. What's a slacker
to do?
Så er der den famøse musik, som jeg
har vrøvlet ekstra meget om i år. Jeg har været slemt begejstret for min egen
musik, for det har virkelig bare været mit musikår i år. Men når jeg så ser på
jeres bedrifter, så får jeg lyst til at stikke en strikkepind i øret på mig
selv. Nede Mette, som den mest streamede sang i Danmark 2016? Really?
Tillykke, I er alle sammen fucking idioter. Den danske befolkning er åbenbart
let at imponere. Der skulle lige præcis to sætninger, som lyder helt ens, til
at få jer til at trykke på repeat og danse hele natten. Klap endelig jer selv
på skulderen. Det her fortjener et Kollektiv Hjernevask vol. 2 indlæg. Yes, it is happening.
Men hvis vi lige ser bort fra de
triste nyheder, så har jeg skrevet en liste, i random rækkefølge, med alle de
albums, der er kommet i år, som jeg
(because look at me: special snowflake!) har lyttet en del til. Ja, og Spotify har valgt ikke at sende
mig den der berygtede statistikmail, men som musikentusiast og musikblogger, så
er den heller ikke særlig vigtig for mig... Eat
a dick, Spotify.
2016 albums
Sum 41 – 13 Voices. Jimmy Eat World – Integrity Blues. Green Day – Revolution Radio. Busted– Night Driver. Skillet – Unleashed. Blink-182 – California. Red Hot Chili Peppers – The Getaway. Pierce the Veil – Misadventures. Pvris – White Noise (Deluxe Version). A Day to Remember – Bad Vibrations. Against
the Current – In Our Bones. Simple Plan – Taking One for the Team. Good Charlotte – Youth Authority. Dúné – Delta. Avenged Sevenfold – The Stage. White Lies – Friends. Metallica – Hardwired to Self-destruct. Chris Bourne – Young Love Relapse. The 1975 – I Like It When You Sleep,
for You Are So Beautiful yet So Unaware of It. Trapt – DNA. Kaleo – A/B. Saliva – Love, Lies & Therapy. Starset – Transmissions (Deluxe
Version). Panic! At the Disco – Death of a Bachelor. The
Struts – Everybody Wants. Billy Talent – Afraid of Heights. Switchfoot – Where the Light Shines Through. Yellowcard – Yellowcard. Pet Shop Boys – Super. Kings of Leon – Walls. ROAM – Backbone. With Confidence - Better Weather. Waterparks - Double Dare
…og mon ikke jeg har glemt nogle? Det er jo trods alt
mig.
2016 var også året, hvor jeg tænkte,
at jeg laver så lidt betydningsfuldt, at jeg simpelthen bliver nødt til at
skrive noget af det ned og dele med verden, så jeg begyndte at blogge, ligesom
ALLE andre også gør. Many special snowflakes. Jeg har derved minimeret
alle håb for nogensinde at finde et arbejde, ved at smide alle de mindst
attraktive sider af mig selv direkte ud på nettet til offentlig skue,
men det har været virkelig sjovt, mest på grund af alt den ros, som jeg
har fået fra nogle af jer - det trængte jeg virkelig til. Men man må altså også
godt vise sin lovprisning i form af pizzaer. Siger det bare.
Jeg får læst korrektur på mine lange
indlæg (heriblandt dette, hold kæft det er langt), så jeg er efterhånden blevet bedre til at stave og finde mine fejl
(Lisa sidder muligvis og ryster på hovedet lige nu), og som 23-årig kandidat
studerende, må man jo sige, at det var på fucking tide.
Derudover er det altid mere
interessant, når folk spørger, hvad man laver, at sige "blogger" i
stedet for "studerer" eller som i mit tilfældet ”ja, det ved jeg sgu
da heller ikke”, bortset fra, når jeg bliver mødt af spørgsmålet "okay,
kan du leve af det?" Ja da, altså hvis jeg dør i morgen, så kan jeg sagtens
leve af en blog, som har eksisteret i 2 måneder. Hvem fanden tror du jeg er?!
Måske jeg bør gå tilbage til bare at
sige, at jeg er studerende...
Jeg håber på et bedre 2017, uden knuste
hjerter og med mange gode oplevelser (Green Day og You Me at Six koncerter er
allerede planlagte), samtidig med, at jeg også skal skrive speciale. Jeg skal
btw skrive om musikindustrien and stuff. Det giver bare mest mening, når jeg i
forvejen bruger så meget tid på det og valget stod mellem dét eller pizza, hvis jeg skal være sikker på ikke at gå død i det efter den første uge. Forsøger også lidt at minimere arbejdet i ægte
slacker-stil. Ja, stakkels vejleder, der skal trækkes med mig.
Derudover skal jeg faktisk også starte
på et kursus kaldet Innovative Music Management, for selvom det lyder sådan, så
er det ikke alt sammen kun for sjov. Forhåbentlig kommer jeg til at lære en
masse og ikke føle mig som verdens største malplacerede idiot. Det vil
selvfølgelig kræve et mirakel.
Jeg glæder mig til albums fra AFI,
Three Days Grace, Blink-182, Papa Roach, Paramore, Starset, You Me at Six, Thirty Seconds
to Mars og McFly, hvis de altså gider at tage fingeren ud og komme i gang.
Men jeg glæder mig mest til at
fortsætte med at blogge, og forhåbentlig få jer til at smile en gang imellem,
når I læser om mine oplevelser og observationer og tænker for jer selv
"okay, det hele er lidt trist og gråt lige nu... men i det mindste er jeg
ikke Kristine!"
I'm here for you, man.
Jeg synes, at du skal fejre slutningen
af 2016, ved lige at synes godt om min blog på Facebook, så bliver jeg en glad trold og du vil for evigt være opdateret på mit vrøvl (win/win) - og som tak, har jeg lavet en playliste med nogle af de bedste sange fra 2016 (også i random rækkefølge). Her finder du ikke Nede Mette.
2016 mest
læste indlæg:
#SendMerePizza
"Her finder du ikke Nede Mette." - Hahahaha jeg dør. #SendMerePizza <3
SvarSletMERE PIZZA NUUUUUU
Slet