Jimmy Eat World - Integrity Blues (album)

Jimmy Eat World er muligvis bedst kendt for deres Bleed American album (2001), det er i hvert fald det jeg tænker på, når vi snakker om bandet og det er en fuldstændig valid grund til at antage, at I andre gør præcis det samme.

Da min interesse for bandet først blev vakt, var det sange som The Middle og Sweetness, der dominerede og muligvis også det, som man stadig husker dem for. Når man hører Sweetness, som jeg stadig rocker en gang imellem, så giver min interesse for bandet også mening (Hvis man kender mig og det gør I jo... HEJ MOR OG FAR!) Man er vel emo to the bone.

Men dette indlæg skal handle om deres nyeste album, der udkom 21. oktober 2016, og tænk en gang, der er faktisk sket en udvikling på 15 år. Gisp. 

Jimmy Eat World har muligvis udgivet det bedste album siden Bleed American og jeg synes måske endda, at Integrity Blues er lidt bedre - og så må det jo være korrekt. Men det er muligvis, fordi jeg er mere voksen nu, end dengang... hvor jeg ikke var voksen - og ligesom bandet, er jeg også modnet...ish.

Det er altså virkelig professionel journalistik det her.

Integrity Blues er med sine 11 sange stadig emotional as fuck, men det bliver kommunikeret på en måde, så alle kan følge med. Sangteksterne er stærke og fyldte med følelser, der kan analyseres på for evigt. Vi er hele følelsesregistret igennem og man kommer til at tænke på long lost love eller dengang man tabte sit pizza slice på vej hjem fra byen… En sørgelig dag for alle.

Albummet har en lidt sørgelig klang, eller det er i hvert fald super chill (hvilket er den korrekte professionelle betegnelse for et album, der er lidt melankolsk i sin lyd) men det er samtidig også fuld af håb og når jeg hører You Are Free, så forestiller jeg mig, at jeg sidder i en et-eller-andet-mærke Cabriolet, med fødderne på instrumentbrættet og kigger på solnedgangen, mens jeg synger "Honey, you are free / As much as you can stand to be" og det er alt sammen super romantisk… og virkelig langt væk fra virkeligheden, hvor jeg ville få at vide, at jeg skulle holde min kæft og andre ting som ”hvem er du” og ”hvad laver du her”, du ved, alt det typiske skrigeri der følger med, når man hopper ind i en tilfældig bil. Ja, beklager fremmede mand med tagløst transportmiddel, men nogle gange må man altså bare go with the flow.

Men tilbage til musikken!

Min yndlings sang fra albumet, It Matters, er desværre ikke på youtube, men du kan altid tjekke den ud på Spotify. Mine naboer kender muligvis sangen, for jeg hører den virkelig meget. Virkelig, virkelig meget. Undskyld naboer. 

Sure and Certain er et andet virkelig godt nummer og hvis jeg kunne en masse kloge instrumentale beskrivelser, så ville jeg fyre dem af nu, men det kan jeg ikke... Så hør lige sangen, for den er virkelig nice (Facepalmer mig selv, fordi jeg er en kæmpe musiknoob og alligevel vil jeg så gerne skrive om musik. En eller anden burde stoppe mig)

You With Me er åbningsnummeret til albummet og jeg synes det lyder helt fortryllende. Man bliver nødt til at høre sangen, for at vide, hvad jeg mener. Der er en overflod af præsentationer af sange i det her indlæg, men alle sange fra Integrity Blues har deres egen specielle lyd og repræsenterer de forskellige genrer, som vi har fået kendskab til gennem deres 8 tidligere albums, så det er virkelig svært at undlade nogen. Get Right, får mig til at tænke på Three Days Grace, mens The End is Beautiful, får mig til at tænke på Goo Goo Dolls. 

Diversity man, it’s beautiful!

Integrity Blues er mit søndagsalbum. Det kan godt være hårdt at være rock and roll hele tiden, men det her album får mig ned på jorden igen og får mig til at reflektere lidt over tingene og dét er ret imponerende. Der er ikke vildt meget power bag sangene, men det er virkelig godt, hvis man bare skal slappe af. Så læg dig ned (Hvis du altså er hjemme... Ellers så vent lige lidt), luk øjnene, skru op for Integrity Blues og få tankerne transporteret væk. Hvis du ikke får det chill af det her, så vil jeg anbefale at kontakte en læge.