I
dag vil jeg gerne skrive om noget, der slet ikke handler om musik, for jeg er
nemlig et multitalent.
I
min ultra korte karriere som blogger, har jeg allerede lært, at der med jobbet,
helt automatisk, følger en mærkelig adfærd.
Det
visuelle er en meget vigtig del, af at være blogger eller instagrammer og det
er til tider et super hårdt og udfordrende job, altid at skulle behage sine
følgeres øjne. Jeg har, i samarbejde med en mere erfaren blogger, forsøgt at
beskrive adfærdsændringer og de komplikationer der opstår, når man i denne branche skal tage
billeder. Alle bloggere og instagammere kan helt sikkert nikke genkendende til
mange af disse fænomener.
I
forbindelse med min research, har jeg været ude at interviewe* Rikke fra flyvmedmig.dk, der har meget mere erfaring på alle sociale
medier, end jeg har. Jeg har set hende kæmpe kampen, om at tage det helt
perfekte snapchat selfie, så hun ved virkelig, hvad hun snakker om.
Jeg
plejer som regel bare at smække det der hundefilter på, når jeg er ved at give
op, men Rikke, hun har en helt bestemt kampgejst og hun bliver ved i timevis,
hvis det er det, der skal til. #PerfectSelfie.
Rikke
har sagt ja** til at hjælpe mig med at give en fuldstændig korrekt og
overhovedet ikke overdrevet gengivelse af, hvordan det ser ud bag kulissen hos
en social media star. Det er meget professionel research arbejde det her, der
slet ikke skrevet en søndag formiddag, iført natbukser.
*Det
kan vist ikke kategoriseres, som et rigtigt interview, men tro mig, ingen
ønsker en præcis gengivelse af en samtale mellem Rikke og mig. Men nu leger vi
lige alle sammen med!
**Det
der med, at hun har sagt ja, er lidt en vurderingssag. Hun har i hvert fald
ikke sagt nej. Det her er straffen for at være på arbejde og ikke kunne svare.
Men jeg synes selv, at jeg gav hende rigeligt med tid, til at vurdere, om hun
ville være med.
Vi kan alle sammen se, at det er et klart ja.
Første
gang jeg bemærkede en ændring i min adfærd, skete en dag Rikke og jeg var ude
at spise. Vi bestilte virkelig mange drinks, for det er sådan noget Rikke
og jeg bloggere gør.
Da
jeg sad og tog en masse snaps af vores alkoholiske drikkevarer, for lige at
dokumentere, at jeg endelig var kravlet ud af hulen den dag, sagde Rikke til mig
"Folk kigger altså på dig" og rigtig nok, det gjorde de. Jeg kunne
selvfølgelig også have slået lyd og blitz fra, men så er man jo ikke rigtig
blogger, vel.
Jeg
er ikke fan af unødig opmærksomhed, så jeg valgte den diskrete udvej og råbte
"JEG ER ALTSÅ BLOGGER" for lige at retfærdiggøre min adfærd. Jo
bevares, jeg blogger om musik, men det ved de jo ikke.
Da jeg spørger Rikke, om hendes bloggerkarriere har
påvirket hendes opførsel i offentligheden, svarer hun, at det har den
selvfølgelig. Hun har det lidt ambivalent omkring det at skulle tage billeder,
specielt ude i naturen blandt de civile. Men som hun rigtig nok påpeger, så
giver det hende rig mulighed for at køre ”jeg er blogger”-taktikken og lige
smide et visitkort efter alle der glor dumt. #Smooth.
Hun trøster sig dog med, at hun ikke er modeblogger, så
hun slipper for at tackle de satans unger, der løber rundt i baggrunden og ikke
forstår, at de ødelægger alle de selvportrætter, som absolut skal tages i
Kongens Have.
Et
vigtigt værktøj enhver blogger og instagrammer bør besidde, er evnen til at
gøre alle billeder flotte og interessante. Det betyder, at man ofte skal have
en masse tingeltangel og en overflod af glitter, palietter og andet lort fra
Søstrene Grene liggende, så man til enhver tid, er klar til at tage det
perfekte billede. Det nytter ikke at være uforberedt og bare lige bruge det man
har i nærheden, for så ville alle mine billeder være featuring pizza og det
bliver bare kedeligt i længden.
Måske
er man endda så fjollet, at gå ud og hente blade og andet skidt og bras fra
naturen, for at tage det med indenfor. Normalt ville et bord fyldt med
krankogler og visne blade, beskrives som et beskidt bord, men hvis man er
hardcore blogger eller instagrammer, så er vi pludselig tættere på kunst end
haveaffald.
Behind the scenes
Det er meget vigtigt, at man tænker på helheden af billedet, så man får det mest
professionelle resultat, eller som Rikke ville sige: ”Et æstetisk flot billede”
Det er meget vigtigt, at man tænker på helheden af billedet, så man får det mest
professionelle resultat, eller som Rikke ville sige: ”Et æstetisk flot billede”
Specielt
det danske vejr, som er super nærig med ordentlig billedebelysning, kan være en
stor udfordring. Der er ingen grænser for, hvad man må lide under, når man skal
fange det perfekte billede. Man flytter rundt på lamper og møblement, for at
undgå skygger, eller bryder ind hos naboen, fordi hans lysindfald er en lille
smule bedre, end inde hos en selv.
Da jeg spørger ind til, hvordan Rikke tager så
fantastiske billeder, forklarer hun mig, at det til at starte med, kræver
grundig overvejelse og en masse kreativ tænkning. Det handler om at være god
til lige at scanne rummet og vurdere, hvad der kan bruges. Har man en blomst,
der kan maltrakteres på en kreativ måde, eller lidt lommeuld, som man
tilfældigvis kan forme som en blomst – Anything goes, så længe man har den
rette belysning. Billedet skal helst være æstetisk pænt, et ord hun bruger flere
gange og som den professionelle interviewer jeg er, skriver jeg det lige ned og
slår det op senere.
Rikke påpeger dog, at når man er løbet tør for lommeuld,
bliver man nogle gange nødt til at gå ud og erhverve sig andre rekvisitter.
Rikke fortæller om, hvordan hun forleden købte en kage, kun med det formål, at
tage billeder af den. Det er også træls lige pludselig at have en lækker kage
indenfor matriklen. Hvad man dog ikke gør, for at opnå det perfekte billede.
Rikke påstår dog, at hun endnu ikke har spist kagen, hvilket så fint beskriver
essensen af, hvor mærkelig bloggeradfærd i virkeligheden er, hvor en kage
bliver købt, stylet og fotograferet, men aldrig nogensinde spist. Fascinerende!
Rikke bemærker hurtigt mine øjne lyser op ved ordet
”kage” og understreger, at rekvisitter bør være relevante i forhold til
motivet, ordret blev der måske sagt noget i retningen af ”Nej Kristine, du kan
ikke have kage med på ALLE dine billeder”, men på dette tidspunkt, er jeg holdt
op med at høre efter og jeg er allerede gået i gang med næste uges indlæg:
”Sådan gør man kage relevant for alle billeder”
Til sidst vil jeg gerne takke Rikke, for at hjælpe mig med
dette indlæg. Jeg føler virkelig, at jeg har lært meget, bl.a., hvad ordet
æstetisk betyder. Hvis du vil se resultatet af alt dette besvær beskrevet i
indlægget, så vil jeg anbefale at kigge forbi Rikkes instagrams her og her. Ja, hun har to. Because she is just that good.
#KanViFåEtFilterMerePåTak
Hahah, det vil jeg begynde at bruge som argument for at købe mere kage i fremtiden. Jeg er blogger - jeg skál have kage, for billedernes skyld!
SvarSlet- A
Ja også mig.
SletJeg bliver "desværre" nødt til lige at prøvekøre de her 5 forskellige kager, for at finde den der passer bedst til billedet. Øv bøv, hva.
Købe en kage for at fotografere den. Det lyder som en god slankekur. Eller som en moderne form for vanvid.
SvarSletSTOP STOP STOP... Dette indlæg er utrolig generaliserende og selv om jeg elsker dit indlæg, så er det ikke fair. Jeg er selv blogger og elsker at sabotere mine blog-veninders billeder. Lige skubbe lidt, flytte på deres ting, tage billeder af deres rod efter de har spist osv.. Og helst afsløre dem i deres act.. måske skulle vi lave en klub dig og mig.. ha ha.. Jeg er så træt af *det perfekte billede*. Jeg har dage hvor jeg også forsøger mig med smukke billeder, men hvis det tager mere end 10 sekunder, så dropper jeg det igen..
SvarSletKnus Jeanette <3
P.S: Måske er jeg selv nød til at blogge om emnet en dag. :P
Hvis du vælger at blogge om det, let me know, det vil jeg gerne læse :D
SletOg jeg er altid frisk på at joine en klub!
We... Det bliver den mest uperfekte og fede klub.. Jo mere ærligt et billede er jo bedre. :P
SletHar faktisk overvejet at skrive om emnet længe, har bare ikke helt nået dertil endnu.. ;)
http://www.jeasblanketanker.dk/2016/11/det-uperfekte-billede.html
SletJeg elsker det her indlæg. Betingelsesløst <3
SvarSletOgså mig!
SletFantastisk indlæg!
SvarSletMange tak! :)
SletLOVE THIS.
SvarSletJeg kan lige skyde ind, at jeg konsekvent bruger mit tøj som lærred. Der er mange gode farver og mønstre at tage af, jo. Så hvorfor ikke?
Præcis. Alt kan bruges!
SletMan er jo ikke rigtig blogger, før man går og tænker motiv hele tiden.
Alle de gange jeg er kommet for sent til toget, fordi der lige opstod et instagram moment. It is serious business.
I know! Det er svarer lidt til bloggerversionen af komikere, der konstant tænker i jokes. Ligemeget om de har brækket benet, så "bliver det i hvert fald en god joke". Det handler om at se det gode billeder i alt ;D
SvarSlet