fredag den 25. november 2016

Band Katalog #1: Busted

I dag har jeg valgt at skrive om noget meget personligt og ikke særlig relevant, men det har jeg fået at vide, at man sagtens kan. Nu har alt andet indtil videre jo også været virkelig professionelt, så det er vist på tide, at vi lige skruer lidt ned for alvoren og op for charmen.

Jeg starter noget, som jeg kalder Band Katalog, hvor jeg vil skrive om min ”historie” med et band, for lige at retfærdiggøre, hvorfor nogle bands får mig til at gå lidt mere amok end andre - og derudover så forestiller jeg mig, at hvis jeg nævner mine yndlings bands tilstrækkeligt mange gange, så finder de mig, en eller anden grå tirsdag, hvor de tilfældigvis googler dem selv og hov, der var jeg og jeg er da ret charmerende - og sådan blev jeg bedste venner med alle medlemmerne fra mine yndlings bands. Det er sgu da en god historie.

Jeg har valgt at starte med at skrive om Busted, da det er mit ultimative yndlingsband and we go way back. Busted havde en ultra kort levetid, 2000-2005, hvor de udgav to albums, Busted (2002) og A Present for Everyone (2003), men heldigvis valgte de sidste år, at finde sammen igen og dette er vores smukke historie.
... 

En gang for længe siden, dengang livet stadig var uproblematisk og jeg stadig havde visioner for fremtiden, fordi jeg åbenbart var en mærkelig 10-årig (det må være alt det mælk jeg drak), sad jeg klistret foran fjernsynet, for at se den første Eurovision Song Contest for børn, og i halvlegen skulle engelske Busted optræde - og ingen havde forestillet sig, at det var der, jeg skulle se den mand, som jeg en dag skal giftes og have børn med, men 10-årige Kristine vidste det med det samme, og 23-årige Kristine ved det også nu... Så nu vi mangler bare lige, at han også finder ud af det (I'm working on it)

Det der startede det hele...

For 13 år siden, startede det, der ikke kun kan beskrives, som en super sund besættelse af en 10 år ældre fyr, men også en æra af vanvids-repeat af to albums, der har betydet mange hårde år, for alle mennesker omkring mig.
Da jeg så og hørte om Busted for første gang i 2003, var jeg hooked med det samme og jeg fik begge albums foræret, så jeg kunne få lov til at gå fuldstændig bananas på den måde, som kun 10-årige piger kan.

Jeg hørte disse albums igen og igen og igen og jeg lærte at skelne mellem, hvem der var Matt, James og Charlie. Jeg lærte, at James var min yndlings og jeg var vanvittigt forelsket i ham, mens Charlie var ham, som jeg mindst kunne lide (I knew there was something rotten about that guy) og jeg lærte, i samarbejde med min far, for let's face it, I'm not a genius, hvad alle deres sangtekster handlede om.


Jeg husker tydeligt, at jeg printede sangteksterne og sad med min far (som jeg havde udnævnt ekspert i engelsk) og oversatte dem. 10-årig Kristine tænkte aldrig nogensinde over, at min far en gang imellem sagde, at han ikke helt vidste, hvad det betød, jeg gik bare ud fra, at han ligesom mit 10-årige jeg, også kæmpede med at forstå alle aspekter af det engelske sprog. 23-årige Kristine har dog indset nu, at en voksen mand sagtens kan forstå alle engelske ord, men det var min fars måde at slippe udenom at oversætte sætninger som:

"I fight my way to the front of class
To get the best view of her ass
I drop a pencil on the floor
She bends down and shows me more"

Good call, dad.

Jeg var så vild med Busted, at det var det eneste jeg hørte i den periode. Jeg tvangsfodrede alle omkring mig med deres sange og jeg var klar til at starte en fucking fight, hvis man sagde, at James ikke var pæn, eller at han også var yndlings. Man skulle helst ramme den hårfine balance der hed "James er virkelig mums, men du må gerne få ham, Kristine... Og vil du være sød at slippe min hals nu"

Desværre gik Busted, ligesom mit hjerte, fra hinanden i 2005, fordi Charlie, den bitch, ikke gad mere - og jeg sad tilbage med 2 albums, som jeg nu skulle leve på resten af mit liv.

Men i 2014 sker der det, at jeg får lov til se 2/3 af Busted (James var der og det var det vigtigste) sammen med McFly, da de havde dannet supergruppen McBusted og skulle opvarme for One Direction i Parken. Det var en barndomsdrøm, der gik i opfyldelse.
McBusted optrådte med de sange, som jeg havde lyttet til de sidste 11 år, men jeg følte mig en smule malplaceret til koncerten, da jeg var ældre end mange af de andre (Jeg var "den voksne", som min lillesøster skulle ledsages af, for at komme ind) og jeg kunne også godt mærke, at det var mange år siden, at Busted havde været the shit, for ingen af dem, der stod omkring mig, vidste hvad der foregik og jeg bilder stadig mig selv ind, at deres forargede ansigtsudtryk skyldes, at det var musik, som de overhovedet ikke kendte, og ikke fordi, der stod en fuldstændig ustyrlig trold, som skreg og sang så højt, at min søster på et tidspunkt lige gik 3 skridt væk fra mig.


McBusted var ikke Busted, men det var så tæt på, som man overhovedet kunne komme - indtil for et år siden. Den 10. november 2015 kom den nyhed, der fik mig til at ringe og skrive rundt til alle, for at meddele "BUSTED ER TILBAGE" (de var forresten alle sammen ligeglade…), for Charlie havde besluttet sig for at vende tilbage til moderskibet og Busted blev gendannet til den trio, som de engang var. 
Video fra "Pigs Can Fly" touren, som jeg deltog i.

Jeg tog min bedste veninde under armen, og vi fløj hele vejen til London for at deltage i Pigs Can Fly touren (en joke med at Charlie først ville vende tilbage til Busted, den dag grise kunne flyve), så jeg kunne få lov til at høre de samme sange, som jeg havde lyttet til siden 2003. Det var fantastisk at stå i en arena fyldt med andre Busted fans, og pludselig var det ikke bare mig, der stod helt alene og skreg med på alle sangene, alle de andre skreg mindst ligeså højt. Jeg tudbrølede kneb da også en enkelt tåre, da jeg hørte sangen ”Easy” og jeg græder normalt ellers kun, når jeg går glip af pizza.. 

Limited edition, signeret Busted plakat*

*Hvis der er nogle, som læser med, der ved en masse om DNA og kloning, hvilket der sikkert er, for jeg henvender mig jo til en stor målgruppe, så kontakt mig for fanden, og hjælp mig med at lave min helt egen James Bourne.

I dag udkom det (virkelig) længe ventede tredje album fra Busted og jeg har været crazy fangirl hele natten. Hvis der er andre fra Odense, der også kommer relativt tit på Heidis, så ved I nu, at hende der altid spasser fuldstændig ud til Year 3000, bare er mig, og på trods af, hvad det ser ud til, så fejler jeg altså ingenting. Jeg er bare kæmpe fan.

Så hvis du kan huske Busted fra dengang, hvor alt var Year 3000 og What I Go To School For, så ved du nu, at de er tilbage, og I er velkomne til at hoppe med på vognen til Fangirl City, hvor jeg vil være den, der sidder forrest og styrer maskineriet, og når jeg i fremtiden skal genfortælle min besættelse af bandet til mine og James' børn, vil moralen være, at man sagtens kan stalke sig frem til true love og man aldrig nogensinde skal give op på drømmen om, at ens yndlings band kan finde sammen igen.

Følg Busted Danmark på Facebook, hvis I ønsker at være opdateret på nyheder om Busted.

2 kommentarer: