mandag den 17. oktober 2016

Green Day - Revolution Radio (album)

7. oktober 2016 udkom albummet Revolution Radio af Green Day. Sidst vi hørte fra dem, overkompenserede de for vildt og udgav album trilogien Uno, Dos, Tré i 2012 - og hvordan topper man så lige en freaking trilogi?!
Det gør man åbenbart ikke.

Billedresultat for green day revolution radio

Med 12 nye sange, giver Green Day os et album der lyder... ekstremt meget som Green Day. Hvilket jo er udmærket for enhver fan, men man bliver altså ikke blæst bagover af revolutionerende nye melodier, for det lyder lidt som noget vi allerede har hørt før.

Man (jeg) bliver til gengæld blæst bagover af utrolig smukke tekster, hvilket jo også typisk Green Day og så ikke mindst Billie Joe Armstrongs stemme, som altid er perfekt og delicious og jeg ville give min højre arm (er alligevel venstrehåndet, så skal ikke bruge højre til noget), for at få ham til at hviske "skinkepizza" ind i øret på mig.
Man kan sige meget om Green Day; "de er ikke punk mere", "de er sellouts" og bla bla bla, men man kan altså ikke benægte dem deres talent.

Det stærkeste nummer på albummet, er klart lead singlen Bang Bang, hvor Billie Joe Armstrong synger fra en mass shooter's perspektiv og er en af deres mere aggressive sange, hvor lyden minder om noget, vi kunne have hørt på nogle af deres første albums og teksten har faktisk substans med et semi-politisk budskab, der er passende til de sørgelige situationer der tit foregår i USA;
"Bang Bang! Give me fame
Shoot me up to entertain
I am a semi-automatic lonely boy
You're dead! I'm well fed
Give me death or give me head
Daddy's little psycho and Mommy's little soldier"


Jeg bliver automatisk glad, når der bliver sunget om andet end kærlighed og fest, for der er edderøvme langt mellem musikere der faktisk
gider reflektere over verdens situationen
(det bilder jeg i hvert fald mig selv ind)

Min top 3 på albummet, ser således ud:
1. Bang bang
2. Troubled Times
3. Still Breathing


Troubled Times kunne være en direkte forlængelse af Bang Bang, hvor Billie (ja, vi er totalt meget på fornavn) synger om de problemer der plager vores verden og hvordan det lader til, at vi aldrig lærer af vores fejl. Den er på min top 3, fordi jeg synes teksten er smuk og desværre uhyggelig sand;

"What good is love and peace on earth?
When it's exclusive
Where's the truth in the written word?
If no one reads it
A new day dawning
Comes without warning
So don't look twice"

Still Breathing er den sang som alle "true Green Day fans" (hvad er det overhovedet?) ikke kan lide, fordi det er den der lyder mindst som Green Day (udover Ordinary World, som er skrevet til filmen af samme navn, hvor BJA spiller hovedrollen i) men Still Breathing er altså en catchy sang og hvis man for eksempel elsker Wake Me Up When September Ends, så elsker man også den her.

Albummet er til 4 slices, for jeg føler mig ikke nok blown away til at give det 5, men det er dog stadig nok til at gøre mig mæt. Det er måske også en unfair bedømmelse, da albummet udkom præcis samme dag, som 13 Voices af Sum 41, der fik mig til at tabe kæben fra første nummer - Mere om det senere.

Den 28. januar, skal jeg til Malmö og se Green Day spille. Jeg har aldrig set dem live, men det er noget jeg har drømt om de sidste 10 år og med udgivelsen af Revolution Radio, glæder jeg mig endnu mere. Jeg endte desværre med siddepladser bagerst i arenaen, så på nuværende tidspunkt er jeg i gang med omfattende intensiv træning af min venstre arm, for at forøge min chance for faktisk at ramme Billie Joe Armstrong med mine trusser. Jeg er meget optimistisk omkring dette.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar