søndag den 4. februar 2018

Sådan sammensætter man det perfekte outfit (musikblogger edition)

Jeg tænker, at der er rigtig mange, der gerne vil vide, hvordan man kommer til at se fly as fuck ud (ligesom mig), så derfor har jeg brugt helt ekstremt overdrevet lang tid på at udforme denne simple guide til, hvordan man sammensætter det perfekte outfit.

Det var så lidt.

Step 1:
Udvælg awesome band t-shirt.
Dette er det absolut vigtigste skridt og fundamentet for hele dit outfit.


Step 2:
Udvælg bukser. De skal helst være mørke som din sjæl, men dette er dog ikke overdrevet vigtigt, for no one gives a fuck, så længe du bare har awesome band t-shirt på (og man kan derfor slippe afsted med at eje like 3 par bukser. #Hustler)

OBS! Lige meget, hvor ligegyldige bukserne er, så skal de trods alt på, for ellers kaster folk skrald efter en.

Step 3:
Dette er muligvis den sværeste del, for det er her man skal lave en vurdering af vejret, og da vi bor i Danmark, arbejder vi med et spænd, der går fra "koldt" til "rigtig meget koldt".

Koldt: kun brug for awesome band t-shirt.
Meget koldt: langærmede sort bluse under awesome band t-shirt.
Rigtig meget koldt: udskift den langærmede bluse med hættetrøje (i emo worthy farver såsom sort, grå og vinrød) udover awesome band t-shirt. Her kan det forresten godt være svært at se, hvilket band man repræsenterer den dag, og det er derfor vigtigt at gå rundt og sige ting som "blink-182 rock" og "jeg vil føde dine børn, James Bourne".

Step 4:
Converse All Stars all the way.

Step 5:
Tag headset på. Evt. tilføj pizzaslice til valgfri hånd (begge hænder, hvis det skal være ekstra fancy såsom rød løber, premiere, eller galla). Gå udenfor. Rock and roll!


Med disse 5 simple skridt tager det mig kun 3 timer at gøre mig klar.
1 minut på at finde outfit.
2 timer og 59 minutter på at overtale mig selv til at tage bukser på og gå fucking udenfor.

Jeg håber dette kan bruges som inspirationskilde næste gang I skal udvælge det perfekte outfit. Mit tøj tiltrækker i hvert fald utroligt mange spørgsmål... Som fx "hvornår bliver du voksen, Kristine?" og "havde du ikke også de bukser på i går?".
Literally mit (perfekte) outfit 90% af tiden.
De resterende 10% sidder jeg i bar røv her hjemme.

torsdag den 1. februar 2018

Fall Out Boy - MANIA (album)

Fall Out Boy har i den grad bevist, de i hvert fald ikke er bange for at eksperimentere med deres lyd. Deres syvende album, MANIA (2018), er miles away fra pop-punk lyden, som de væltede frem med på deres debut album, Take This To Your Grave (2003) og min yndlings Fall Out Boy sang, Sugar We Are Going Down (2006).

Men MANIA (2018) er altså ikke et diskret stilistisk skift hen imod noget nyt, i et forsøg på at være lidt med på moden. Nej, MANIA er i stedet en omgang udefinerbar rod af lydeffekter og gentagende sangtekster, og udover Stumps meget genkendelige vokal (når han ellers kan få lov til at lyde som sig selv), så er der ikke mange spor tilbage fra det "gamle" Fall Out Boy. 

35 minutter vil jeg kalde en relativ kort album længde, men i Fall Out Boys tilfælde, føles det faktisk en anelse for langt. Når man først har hørt de samme sætninger sunget igen og igen og igen og igen, og forsøgt at finde hoved og hale i lyde, der giver flere associationer til et virkelig dårligt syretrip, i stedet for musik, så vil man egentlig bare gerne have det overstået hurtigst muligt.


Den første single, Young and Menace, som er en kombination af rock og EDM (på ecstasy), har jeg haft svært ved at sluge fra begyndelsen. Fra Britney Spears referencen "oops, I did it again", til det fuldstændig forfærdelige omkvæd, hvor Stumps vokal, som er overdynget med stemmeforandrer, skifter mellem Askepot mus og dæmon, synger ordene "young and menace" i en uendelighed, til jeg er ved at kaste fucking op. 

Så er der HOLD ME TIGHT OR DON'T, hvor meget af sangen består af na na na na na na (beklager gutter, det er kun Blink, der kan slippe afsted med den) og Stumps vokal lyder irriterende anstrengt gennem hele sangen. Det er dog ingenting i forhold til sangen, Wilson (Expensive Mistakes), hvor det faktisk nærmest lyder som om, at han synger decideret falsk. Og hvordan fuck de har fået Patrick Stump til at lyde som om han ikke kan synge, er mig en gåde.


Når vi rammer de sidste sange på albummet, bliver vi smidt igennem en blanding poppet kirkemusik, blues og elektronisk reggae, bare lige for at være sikker på, at alle når at blive rigtig rundtossede.

Hvis jeg skal sige noget positivt, så kan jeg virkelig godt lide nummeret The Last Of The Real Ones (som også findes på min top 30 sange fra 2017), og det er nok også det tætteste vi kommer på at få et strejf af Fall Out Boy, som vi husker dem.

Det der giver mest mening på dette album, er faktisk navet MANIA, for det her album er i sandhed utilregnelig, men ikke på den måde, hvor man bliver positiv overrasket, hver gang en ny sang begynder, men nærmere på den måde, hvor intet længere giver mening, eller er behageligt for ørerne. MANIA (2018) er all over the place, overproduceret, underligt og rodet.

De kunne sagtens have dyppet foden i noget mere eksperimenterende end klassisk pop-punk, men de valgte i stedet at dykke, head first, direkte ned i kaosset med en forhåbning om, at de nok ikke ville drukne. But they did.
Der er intet i dette scenarie, der føles gennemtænkt. Det hele er for meget og man aner ikke, hvilke af de 5 milliarder lyde hver sang indeholder, man skal fokusere på. Det er næsten helt opslidende at komme igennem albummet, og jeg er virkelig glad for, at jeg ikke behøver lytte til det mere.

Toppen af poppen: The Last Of The Real Ones
It's a no from me: Resterende 9 sange.

Fall Out Boy er til dig, der godt kan lide: Imagine Dragons - All Time Low - Thirty Seconds To Mars

søndag den 28. januar 2018

Slacker Sunday #2

Oh dear lord, hvor har mit liv været fyldt til randen med spændende begivenheder siden nytår!

For det første skrev jeg mit 2017 wrap-up indlæg, og jeg har faktisk fået et par kommentarer og privatbeskeder efterfølgende... og jeg vil gerne lige hurtigt sige tak. Tak til alle dem, der læste det indlæg og tak til dem, der derefter skrev til mig. Jeg blev meget glad.

Men NU til de ekstremt spændende events!

Let's go to the movies!

Jeg var i biografen med Jeanette, for at se The Greatest Showman. Igen. Som jeg skrev på Twitter, så har filmen faktisk meget lidt indhold og stort set ingen karakteropbygning, men musikken er bare så fandens god, så alt det andet er (for mig) ligemeget. Det er nok første gang jeg har set en film, hvor jeg ved slutningen havde lyst til at rejse mig op og begynde at klappe. Og normalt gider jeg dårligt nok rejse mig, for at forlade salen, så det siger en del.

Hugh Jackmans ansigt i det her klip er literally mit ansigt gennem hele filmen. 

Så var jeg i biografen med Lisa, for at se den nye Star Wars og jeg er umiddelbart ikke nok stjernekrigs-connaisseur til at jeg vil sige noget om dén. Til gengæld vil jeg sige, at jeg vandt en hæsblæsende omgang bio-spil. Det var med sved på panden og krampe i fingrene, at jeg nåede at skrige "SUCK IT, AMANDA!" (ukendt blondine i salen, der var ved at rende med min førsteplads), før jeg så at præmien var fucking 2 måneders adgang til Dansk Filmskat og en fribillet Olsen Banden særudstilling. What. A. Letdown. Det satte en hurtig stopper for min victory dance.

How to Januar

Så gik jeg i 2 sekunder og overvejede at begynde at træne igen, når nu det er januar og alt det her pjat. Det var lige indtil jeg rev dørhåndtaget af min bagdør og indså, at det nok ikke er meningen jeg skal blive stærkere.

I stedet for at træne, besluttede vi derfor, at Lisa skulle lære mig at lave flæskesteg. Jeg kiggede mest bare på og tilbød at hjælpe med de ting, som jeg faktisk kan finde ud af. Hvilket er at skrælle kartofler. Og det gjorde jeg for langsomt, fordi jeg er venstrehåndet og fuldstændig håbløs, så Lisa overtog også den opgave. Det var en meget lærerig dag.


Så 3. hjulede jeg lige Rikkes Rust interview med Arkaden (der var mad, så jeg var on board) og næste dag 3. hjulede jeg Rikke og Mads' håndbold-date også i Arkaden (mere mad, wooo). Vi har prøvet mad fra forskellige steder og gotta say, det er ret awesome.
Det var meget sjovt, da ham den ene prøvede at sælge mig ideen om at Fried chicken smager godt...  LOOK AT ME. I FUCKING KNOW.
Han havde btw ret. Men det er altså også svært at fucke panering og fritture-stegning op. Just saying.

Hvis man gerne vil vide mere om Arkaden og alt det her delicious mad på billedet, så har Rikke skrevet et rigtig fint og informerende indlæg om det lige her.

A series of unfortunate events

Så har jeg fået (rigtig) massage for første gang. Jeg tænkte, at det måske kunne hjælpe på min søvnløshed og uro. Det var da også super afslappende, dog en anelse smertefuldt. Massøren sagde ting som "Ja her kan man godt få ondt, hvis man sidder meget ned", og jeg udbrød helt panisk "MEN JEG SIDDER JO KUN NED?!".
Jeg blev æltet virkelig godt igennem, eller muligvis pisket... Det var svært at høre, hvad der egentlig foregik på grund af alt det skrigeri.

Slutningen på massagen er umiddelbart lidt akavet, når man endelig får rejst sig fra bordet og man står der, helt nøgen, overfor et fremmed menneske, der er fuld påklædt (man kan jo altid grine af hinanden, hvis begge er nøgne), men det blev altså ikke mindre akavet af, at 2 andre fremmede mennesker pludselig væltede ind af døren, som jeg stod der, au naturel.
De blev enormt forskrækkede over at se mit nøgne korpus, hvilket jeg gerne vil indrømme, lige tog toppen af den der selvtillid, som jeg havde fået opbygget ved først at vinde i bio-spil over lorte Amanda og efterfølgende ødelægge min bagdør med min enorme muskelmasse.

Så endte min spionkarriere enormt brat, da jeg en sen aften kunne høre folk, der stod og skreg nede på gaden, så jeg slukkede lyset, for rigtig at kunne følge med i dramaet (men uden at de kunne se mit grimme ansigt presset mod ruden) og fandt, meget chokeret, ud af, at min nye blink t-shirt er fucking selvlysende. Bevares, de kunne ikke se mit ansigt, men jeg var ikke så usynlig, som jeg ellers gerne ville have været.
Hvor tit er det lige, at man uvidende køber selvlysende tøj?!


Kan forresten afsløre, at den der massage slet ikke hjalp på min søvnløshed, og når jeg alligevel sidder oppe hele natten, så er det ofte der jeg vælger at handle, for så slipper jeg for kø og irriterende mennesker. Helt perfekt.
Ja, altså lige indtil at man smækker sig selv ude af sin lejlighed, uden nøgle, halv fucking 3 om natten. Min nettotur blev derfor lige forlænget med 7 km, da jeg skulle en tur forbi Lisa efter min ekstranøgle. 
Skud ud til Lisa, der sagde til hendes kæreste, at han altså ikke skulle åbne døren, da jeg ringede på midt om natten, og dobbelt skud ud til hendes kæreste, der heldigvis ikke lytter til hende og åbenbart har ingen frygt, for mærkelige typer, der ringer på om natten (jeg åbner fandme ikke engang om dagen).

Og det var faktisk min januar indtil videre, og ja, jeg har nok været lidt mere uheldig end normalt, men det er faktisk okay, for jeg har haft det bedre, end jeg har haft længe.

Slacker Satellite anbefaler

Ny sang fra Moose Blood.

Ny sang fra Fuld Effekt, som jeg synes I skal sende til alle jeres kærestekedelige venner.

Jeg har set The End of The Fucking World på Netflix, som jeg stærkt vil anbefale at I ser. 
Det er ikke for sjov, at den har scoret 100% på Rotten Tomatoes.

My Chemical Romance smed lige deres The Black Parade Is Dead koncert film på Youtube.
Have fun being emo.

lørdag den 27. januar 2018

Top 30 sange fra 2017

Min selvkontrol er åbenbart ikke-eksisterende, så ligesom jeg i baren skriger "EN AF HVER!", så udviklede min top 10 sig pludselig til en top 20, og efterfølgende en top fucking 30. Jeg prøvede virkelig, for vores alle sammens skyld, at skære ned på antallet. Men der var altså intet - INTET SIGER JEG JER! - jeg kunne gøre. I love them all!

I dag tæller vi ned, for sådan noget kan jeg faktisk også (I am a very stable genius), og starter derfor fra bunden af denne top 30 over mine personlige favorit sange fra 2017*.
Så hvis I vil se toppen af poppen (og selvfølgelig vil I det), så skal I altså helt ned i bunden af dette kilometer lange indlæg. Held og lykke.

Jeg startede oprindeligt indlægget ud med at skrive om hver eneste fucking sang, og jeg nåede faktisk også at skrive om de første 18, men i sidste ende syntes jeg, at det var super steneren. Og hvis I er anything like me, så læser I jo ikke lortet alligevel, så i stedet vil jeg gøre noget andet...

Under hver sang citerer jeg min yndlingsdel fra sangteksten. 
I mit hoved kan det måske vække mere interesse og måske endda friste jer til at høre en enkelt sang eller to. Tell me if it worked, eller om jeg bare er retarderet.

Hvis jeg ikke har kunne finde en video fra en officiel kanal, så har jeg i stedet smidt et Spotify link.

Let's fucking roll!

*Singler og/eller sange fra albums udkommet i 2017.

30. The Killers - Run For Cover
"And there was nothing she wouldn't give
Just to trust him with her nightmares, with her dreams
She's running, she's running
Just to trust him
He got a big smile, he's fake news
Just run for cover, you've got nothing left to lose"

29. Ed Sheeran - Eraser - Anmeldelse af album 
"Another one to take the sting away
I am happy on my own, so here I'll stay
Save your lovin' arms for a rainy day
And I'll find comfort in my pain eraser"

28. Trophy Eyes - Hurt
"Help me, I need a reason
Save me, stop me from leaving
I want to feel it hurt"

27. All Time Low - Life of the Party
"Thrills don’t come for free
The price you pay for dreams
In a sea of strangers
I can’t find me anymore, anymore"

26. Fall Out Boy - The Last of the Real Ones
"I am a collapsing star with tunnel vision, but only for you
My head is stripped just like a screw that's been tightened too many times
When I think of you, when I think of you
I will shield you from the waves if they find you, I will protect you
Just tell me I am the only one, even if it's not true"


25. Pvris - Winter
"Don't need to speak
I think we've had enough of each other
Don't make it worse
All we did, all we did was suffer
You were just physical touch, not necessarily love
Just something to distract my aching brain for once"


24. Royal Blood - I Only Lie When I Love You
"I only lie when I love you
I only crawl when I hit the ground
You only cry when I love you
I only lie when I make a sound"

23. Natives - Pray
"Cause we're in this togther
So fight for your right
For the lonely, the misfits
and the lost boys
Unite"

22. Pink - Beautiful Trauma
"You punched a hole in
the wall and I framed it
I wish I could feel things like you
Everyone's chasing
That holy feeling
And if we don't stay lit, we'll blow out"

21. Neck Deep - In Bloom - Anmeldelse af album  
"And this won't be the last time
That I break down and wanna crawl to bed
'Cause the truth is
You're the only voice I wanna hear in my head so
Stop calling me out, we're never going to
Put the pieces back together
If you won't let me get better"

20. The Greatest Showman Soundtrack - This is Me
"When the sharpest words wanna cut me down
I'm gonna send a flood, gonna drown them out
I am brave, I am bruised
I am who I'm meant to be, 
this is me"

19. Lana Del Rey - 13 Beaches - Anmeldelse af album
"It hurts to love you, but I still love you
It's just the way I feel
And I'd be lyin', if I kept hidin'
The fact that I can't deal"

18. blink-182 - Misery - Anmeldelse af album
"Lay with me, I can't sleep
Misery loves company
When I'm bent, when I'm cracked
When I'm broken"

17. Starset - Die For You - Anmeldelse af album 
"One day the Earth will open wide
And I’ll follow you inside
Cause the only hell I know is without you
Some day when galaxies collide
We'll be lost on different skies
I will send my rocket ship to find you"

16. Vinyl Theatre - My Fault
"Been holding fool's gold
Since taking out the loans
I built someone else's home
And now I'm left without my own"

15. With Confidence - Poison
"I see you float away from yourself
Fall like an autumn leaf
Fray the stitches and sell
And sow it back to me
You sand your prints to the bone
I watch your fingers bleed
Is this everything that you want to be?"

14. HAIM - Want You Back - Anmeldelse af album
"And I had a fear of forgiveness
Said it from the beginning
I was too proud to say I was wrong
Said you’d always see me through
All that time is gone, no more fearing control
I’m ready for the both of us now"

13. Don Broco - Technology
"Don't wanna see kissing or puppy love
Don't wanna see waking up in each others arms
I told my friends to cut it out
I once had friends
But I can't stand them now"

12. Holmen Hustlers - Lige Meget - Anmeldelse af album
"Så prøv da engang at lav din egen musik
Om du er fra Fyn eller Mors
Så er det da ren og skær logik 
At lave noget du kan være stolt af 
Og ligge i din sofa og lytte til det 
Indtil den dag hvor du kradser af"

11. Paramore - Hard Times - Anmeldelse af album
"Hard times
Gonna make you wonder why you even try
Hard times
Gonna take you down and laugh when you cry
These lives
And I still don't know how I even survive"

10. SAVEUS - Himalaya
"And now I'm ready to let go of you
Finally, I know life's waiting for me
And I believe it's gon' get better than it used to be"

9. As It Is - Soap - Anmeldelse af album
"That's the problem that you have here
You're speaking only lies though they sound sincere
If you want, you can forget me
But your mind's too fucked to ever set me free"

8. Etagen Under - Hærværk
"I øjeblikkets ro
Så ligger du her endnu
Til lyden af musikken fra min radio
I øjeblikkets ro
Så ligger du trygt endnu
Og jeg lister ud og binder mine kondisko"

7. Taylor Swift - Look What You Made Me Do
"The world moves on, another day, another drama, drama
But not for me, not for me, all I think about is karma
And then the world moves on, but one thing's for sure
Maybe I got mine, but you'll all get yours"

6. Kesha - Praying - Anmeldelse af album
"I'm proud of who I am
No more monsters, I can breathe again
And you said that I was done
Well, you were wrong and now the best is yet to come
'Cause I can make it on my own
And I don't need you, I found a strength I’ve never known
I’ll bring thunder, I'll bring rain, 
When I’m finished, they won't even know your name"

5. Harry Styles - Sign of the Times - Anmeldelse af album
"Just stop your crying, it's a sign of the times
Welcome to the final show
Hope you're wearing your best clothes
You can't bribe the door on your way to the sky"


4. Miley Cyrus - She's Not Him - Anmeldelse af album
"And you don't deserve all the bullshit I've put you through
You deserve a heart much bigger than one that's torn in two"

3. The Maine - Taxi - Anmeldelse af album
"And in the backseat when you asked me
"Is the sadness everlasting?"
I pulled you closer, looked at you and said
"Love, I think it is""

2. Grayscale - Fever Dream
"I walk this road, behind you now
I feel so lost 'cause you’re never gonna turn around
Down cobblestone, I scream your name
I fight your past 'cause you’re never gonna feel the same"

1. Waterparks - Blonde
"I never wanted to be thinking this loud
I never asked about the when, why or how
I wanted privacy, routine and everything between
While they're just finding me out"

søndag den 7. januar 2018

2017: It's a wrap

For mange er nytåret et symbol på et nyt kapitel; en frisk start, styret af forsætter, der helst skal sørge for, at man dette år - endelig - kan blive en bedre version af sig selv.

Man vil gerne tabe sig, eller eventuelt blive højere, så kiloerne fordeler sig bedre (jeg tror fx virkelig det ville pynte, hvis jeg bare lige voksede en lille meter i 2018). Man vil gerne rejse, læse bøger (dem man bliver klogere af og ikke kun IKEA kataloget), spise sundt, eller i hvert fald bare spise normalt (grillkylling via drop hører åbenbart ikke under denne kategori), få styr på sin hudpleje rutine i stedet for at fjerne makeup med sin hovedpude. På mystisk vis gro sundt og glansfuldt hår, men helst uden større indsats, for man er trods alt stadig en slacker, holde kontakten ved lige med de personer, som man faktisk giver en fuck for (det kan heldigvis tælles på én hånd, så minimal arbejdsindsats dér. Win) og måske, bare lige de næste 365 dage, undgå at tage sit fucking tøj på, på vrangen. Det kan vel for fanden ikke være så svært.

Så står man der, klokken lidt i midnat nytårsaften, og tygger lidt på det foregående år, der flyver forbi ens øjne, som et trafikuheld man egentlig ikke har lyst til at være vidne til, men som man alligevel ikke kan lade være med at stirre forskrækket på, og man tænker for sig selv - eller råber højlydt (alt efter, hvor meget man virkelig tror på det) - TIL NÆSTE ÅR FÅR JEG STYR PÅ ALT MIT FUCKING LORT.

Okay, to be fair, mit 2017 trafikuheld var ikke all bad. Mellem lugten af brændt gummi og brækkede knogler, var der faktisk øjeblikke, hvor jeg ikke sagde av.

Jeg startede for eksempel året ud med at tage til Sverige for at se Green Day, hvilket har været en drøm lige siden mit ungdomsværelse blev dekoreret med Green Day plakater og jeg fandt en kæreste, som min mor og jeg dengang var enige om sagtens kunne ligne en meget ung Billie Joe Armstrong, alene baseret på det grundlag, at de begge havde sort hår og gik med eyeliner.


Jeg startede i praktik på spillestedet Gimle, hvor jeg fik lov til at rode med PR og markedsføring, og det hele kulminerede med en tur til Roskilde Festival, hvor jeg, som fluen på væggen, chokeret iagttog den danske festivalskultur. Jeg brokkede mig over fællesbade og mødte Even fra SKAM.

Så lavede jeg enormt konstruktive (lol) vurderinger af vores hitliste musik, Melodi Grand Prix og Eurovisionog kunne konkludere, at det hele var lort.

Det var også året, hvor jeg deltog i Copenhagen Comics, stod 1 meter fra Keld og Hilda til Roskilde Handi Festival (og erkendte, at min rock and roll tilværelse havde peaket), slog lejr i ODEON, hvor jeg både så Carpark North, Gaffaprisen og Melanie C, og så endte jeg spontant i Amager Bio til en Arcturus koncert.


Jeg fandt også ud af, at bare fordi man synes, at Ed Sheeran skal stikke sine Nicholas Sparks kærlighedssange langt op i røven, så kan man altså stadig godt nyde det meste af hans koncert.

Så legede jeg igen Rita Rivejern på Mediemuseet til Harry Potter Festival, hvor jeg skulle skrive artikler med meget unge troldmænd og hekse, og jeg - ikke særlig pædagogisk - kom til at sige "fuck", hver gang en fjerpen drillede. How Muggle of me.

Jeg var til Tinderbox Band Battle på Studenterhuset, kiggede forbi til en enkelt torsdags koncert i Kongens Have, deltog i SPOT Festival, Grøn Koncert og befandt mig 2 gange på Kansas City, først til en svedig (bogstavelig talt) Red Warszawa koncert og derefter en fantastisk koncert med Teenage Love, som jeg snakkede ivrigt om længe efter.

Jeg var derudover også til Tinderbox Festival, hvor alle kvinder, ligegyldig alder, skreg som piskede grise over fucking Thomas Helmig og vi lærte, at det der glimmer man får i ansigtet, bliver sat fast med glidecreme.



Som prikken over i'et blev jeg af Fynske Influencers inviteret i Odense Symfoniorkester, for at overvære en fantastisk julekoncert, og inden de nåede at fortryde min invitation, deltog jeg i endnu et fantastisk event på Molotov, hvor vi fik drinks (og lidt flere drinks), og jeg endte en hyggelig aften med at have lidt (meget) besvær med at komme ud af overtøjet.
3 timer - og rigtig mange mærkelige og lettere filosofiske Snapchat videoer, hvor jeg snakker om døden og pelsjakker - senere, fik jeg da den skide jakke af.
Jeg har aldrig været så nervøs for at kigge på min telefon næste morgen...


2017 var også året, hvor jeg blev 24 år, jeg flyttede ind i en mega lækker lejlighed, holdt en indflytterfest, hvor intet blev ødelagt (fordi mine venner er fucking gode til at holde øje med mig). Jeg tog mine søskende med i BonBon-Land, jeg fik mit kursusbevis i Innovative Music Management og jeg festede med campingfolket i Sorø, da min farbror havde fødselsdag (og faldt i søvn på et stykke pizza). Jeg snakkede om min fremtid, og jeg brugte sommeraftener på at drikke vin indtil solen gik ned... og stod op igen.

Jeg lagde "kun" 59 billeder på Instagram, fordi jeg er virkelig dårlig til at huske at tage de der pæne billeder, der hører til der. Spørgsmålet er, om jeg overhovedet må have en profil, når nu jeg intet Royal Copenhagen ejer? Glemte at læse det med småt.

Til gengæld har jeg nok skrevet 500+ tweets, for at dokumentere mit utrolige spændende liv og jeg bliver nu fulgt af både Birkerød Torvedage, Birkerød Kulturnat, Ny Musik i Birkerød og Birkerød Byforum. Der er altså folk i Birkerød, der virkelig har fået øjnene op for mit kvalitetsindhold og det er dejligt med noget anerkendelse. Specielt når nu Birkerød altid har været min målgruppe.

Så har jeg lyttet til 30.398 minutter musik på Spotify alene, anmeldt 21 albums, været i biografen 10 gange (og kun en enkelt gang sat mig på et biografsæde vådt af tis. Den må by the way godt komme ned på 0 i 2018) og så har jeg vel spist omkring 300 pizzaer. Give or take.



Så det burde da have været et ret awesome år, ikke?
Jo, det er rigtigt. Det burde det.
Men jeg har følt mig mere forslået end nogensinde før.

Dette nytår havde jeg ikke lagt en velovervejet strategi for, hvordan mit liv skal udfolde sig i 2018, for det er noget jeg i forvejen har gjort igen og igen og igen, alle de gange jeg har ligget søvnløs i 2017.

Hver eneste nat beslutter jeg mig for, at i morgen bliver det bedre.

Jeg bliver bedre.

Ikke flere trafikuheld.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg dette år ikke været i stand til at nyde det jeg burde, og jeg har ikke bearbejde det jeg skulle. Det meste af året har jeg følt, at jeg været på flugt fra virkeligheden; besvaret alle seriøse spørgsmål med et skuldertræk, et grynt, eller en dum joke, i håb om, at spørgsmålet hurtigt ville forsvinde igen.

Jeg har været enormt sur, fordi jeg bliver ved med at spærre ben for mig selv. Jeg har været fortvivlet, opgivende og bange. Jeg har følt, at jeg har været en dårlig studerende, dårlig blogger, dårlig ven, dårlig søster og en dårlig datter.

Jeg har mistet 2 familiemedlemmer. Jeg har været mere ked af det end nogensinde før. Jeg har været bitter. Jeg har ikke haft det særlig godt.
Og værst af alt, så har jeg nægtet at snakke om det.

Men som en meget klog person (min mor) har sagt til mig, så bliver man sgu nødt til at tale om tingene, hvis det nogensinde skal blive bedre. Og min mor har altid ret.


På mit køleskab står der "Everybody needs a superhero" (ja, der står også, at jeg ikke må spise bacon og drikke cremelikør hver dag, for det har jeg åbenbart svært ved at huske), og jeg vil meget gerne bruge dette til at minde mig selv om, at det altså er okay, at have brug for andre. Det er okay, at sige, at man er ked af det. Og det er okay at tale om det, også selvom det ikke altid er rare ting man ligger inde med.

Det er en af de ting, som jeg gerne vil blive bedre til i år. Faktisk den eneste ting. At tale om det.

Jeg håber at 2018 bliver fyldt med ligeså mange fantastiske oplevelser som 2017, men at jeg denne gang vil kunne nyde dem meget mere. Jeg håber på færre tårer og søvnløse nætter, og i stedet vil jeg gerne smide mine penge på mere latter og flere succeshistorier. Jeg vil gerne tale om både de gode og dårlige ting. Og i stedet for bare at krølle mig sammen og blive sur på mig selv, når jeg føler, at jeg er ved at drukne, så vil jeg bede om hjælp. For det er okay.

Godt nytår.
Let's do this shit.